1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I. ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester.

Han boede på Søndertorvet og havde jordejendom undenfor byen. Medlem af Købmandslauget 1441 - 1459, han var rådmand 1462.

Note NI12406Diagram A-8, Middelalder Familier.

From Carl Müller: RÃ¥dmann i Flensburg. (Halling bd.1,s.40, person 8) (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk HÃ¥ndbogsforlag, 1986-87) bd. 1, s. 32, person A.8

From Nis-Petersen: Er wohnte am Südermarkt und hatte Landbesitz außerhalb der Stadt, wird 1441 in der Kaufmannsgilde erwähnt, war Ratsherr und als solcher 1462-73 Bürgermeister. In der Auseinandersetzung zwischen König Christian I. und Herzog Gert stellte er sich auf Gerts Seite. Nach dem Krieg wurde auf der Duburg in Haft genommen. Er wurde später nach Für;rsprache durch Königin Dorothea und die Bischöfe in Schleswig und Lübeck freigelassen, durfte Flensburg allerdings lange nicht betreten.

From Michael DuPont: Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gæl;ldsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig.

Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89

... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept.1472 et nyt oprørsforsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herredererer. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.

Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina ....

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000094.4.html#I16947

Haying PAYSEN

ABT 1417 - 1483

* RESIDENCE: RÃ¥dmann 1445, Borgermester 1466-71

* OCCUPATION: RÃ¥dm, Borgerm. Flensburg

* BIRTH: ABT 14117, Flensburg, Tyskland

* BAPTISM: (Hayck)

* DEATH: 1483, Flensburg, Tyskland

--------------------

XI.1956 Haying PAYSEN rådmand.

Født ca. 1417. Død 1483 i Flensborg. RÃ¥dmand i Flensborg. ~ med XI.1957 Catharina ? · 1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I ved at Ã¥bne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pÃ¥grebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronnning Dorothea m.fl. lykkedes det at fÃ¥ ham benÃ¥det. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) mÃ¥tte han sælge eller pantsætte nogle af sine gÃ¥rde. Senere synes han dog igen at været blevet rÃ¥dmand i Flensborg, men ikke borgmester [20].

Formentlig ejer af Lytjenholm (Breklum sogn).

Magnus Haicksen var borgmester i Flensborg i 1431.Han var desuden frimand med store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred. 

Maren Rasmusdatter

About Haying (Hayn) Paysen

He must be born aound 1420 since it is recorded that he and his wife gained entry as merchants in the Liebfrauen Guild in Flensburg ub1441. In the year 1461 he became with his...Wirtin...(hostess) member of the Dreger Guild which was tied into the Katharine alter and in 1473he became member ... com uxore...of the Heiligen Leichnams Guild. He lived apparently in the St Nikolaj Church area. In 1450 ti is noted that the guild of St Knuds had 100 Rd invested in his house which was paid interest of 6% on at Martinis day and it is probably the 2ndhpuse on the East side of the large street (main street) south of Nordmarkt. In addition he owned a house on the West side of Suedermarkt the 3rd north of Rude Tore. The guild had a further 100 Rd invested which can be seen after his death where his wife Catharina must pay interest at Easter and Michaeli. A further amount of 40 Rd belonged to the Hein Payenschen poor fund which paid money to the poor every day in the Nikolaj church. The Debt and Income book as it was called was established in Flensburg the 13 September 1438 and his name appears regularly in this book from year 1445, he makes payment for the city, collects income and pays taxes so he must already have been Ratmann by then. Several examples can be seen such as in 1445 he owes the city 4 Rd fori ton chalk and he has paid for the city 75 Rd in Royal tax. In 1465...in fes to Petri...is he menttioned as Haynck de Birgemester...which is the Mayor and in 1466 we can see he owes the city 45 Rd. In 1467 the city owes him 14 Rd less and in 1468 id owes15 Rd less. It is also recorded how he deals in Wismarch beer with the council for examplle in 1468 he receives 10 tons Wismarches Beer to be shared by the council and he is owed additional money. In the account for 1469 at St Petri time he is owed 46 Rd and now paid15 Rd amd in 1471 he was even owed 59 Rd. then his name is not showwn any more and it is assumed that he was not mayor any longer. So from this we can see that he must have been Ratmann since 1445,Mayor from 1466 to 1471, it can be seen from King Christian the first coronation that he was ... Primus Consul... as first Mayor of Flensburg also a report from Jonas Hoyer mentions Haing Paisen in 1452as Mayor and a W Plate in 1461 which must mean that he became Ratmann again for the period 1448-1452. We have learnt that he was a good and thoughtful adminisistrator and caretaker of the poor but he also had a very difficult period when he entered politic and went against the king, what moved him to do this is unclear, however it was a time when the King Christian had the battle of Brunkeberg and the loss of friendly relationships with Sweden plus the whole Holstein Nobility turned against him, he was taking loans and using the cities as pledge at the time. So the Mayor has taken in the nobleman Claus Rixtorff who owned property in Flensburg and the island of Aerø who was against the Kingand when the Kings soldiers arrived in Flensburg he had them evicted,he had also in other ways insulted the King. He was then caught and put in prison however his friend the Queeen Rorothea, the Bishop Nicolaus Wolff in Slesvig and Albrecjt Krummedirkin Luebeck and the Knight Claus Roennow all appealed to the King and he was pardoned, however he was not allowed to enter Flensburg and could only come as close as to the area of Adelby, he kept his wealth though. He had to as punishment write a letter of apology to the King dated August 29 1473 in which he with outstretched arms, free will,voluntarily and not forced excused himself and promised to serve his King without objections etc. He seems again to be Ratmann in Flensburg because on August 26 1483where he gives the heirs from pastor Tymesson permission to pay for a house it seems that he must have died shortly thereafter.

Has Children Rickert HAYSEN

Abbrev: Gether (1987) Title: Middelander-familien i Flensborg og Nordfrisland. Author: Gether, K. Publication: Lyngby, Denmark: Dansk Historisk Haandbogsforlag, 1987. Page: p. 32-37. Abbrev: Hoyvald (1997) Title: Descendants of Paye Jepsen (E-mail letter) Author: Hoyvald, Niels Publication: niels@blast.net Source: e-mail from Niels Høyvald , Nov. 13, 1997.

* RESIDENCE: RÃ¥dmann 1445, Borgermester 1466-71 * OCCUPATION: RÃ¥dm, Borgerm. Flensburg * BIRTH: ABT 1417, Flensburg, Tyskland * BAPTISM: (Hayck) * DEATH: 1483, Flensburg, Tyskland

Carl Vilhelm, b March 2, 1866, migrated to5a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">US in 1913 from Denmark. The Carl Vilhelm (1886-1966) married Mette Sebadine Vilhelmine Kristiansen in Silkeborg, Gjern, Skanderborg on Sept. font-size: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">19, 1908. They migrated to US with their three children in 1913. Six more children were born to that family in US. They resided in Detroit, MIe="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px; font-size: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">where Carl died on Feb 14, 1966 and Mette had died May 30, 1943. ize: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;"> r: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif;">Have now found that two sisters of Carl Vilhelm(1886-1966) also migrated to US. Laura Andrea Martine Westergaard, born May 22, 1900 int: 18px;">Silkeborg, died November 1985 in Royal Oak, Oakland Co., MI; Agnes Elizabeth Westergaard, born Feb 22, 1898, Silkeborg, died September 1983al, sans-serif; line-heightghtt: 18px;">in Royal Oak, Oakland, MI. Laura and Agnes arrived in US on Oct 6, 1933 on ship "Kungsholm" with a point of departure a as Gothenburg, Sweden.amily: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">It is listed that they are to be sponsored by sister Clara Jensen at 137 Chesterfield, East Ferndale, MI. Have learned that Agnes & Laura hadze: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">a pastry shop in Ferndale and Laura later worked for Davidson Bros in Ferndale. ily: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;"> if; line-height: 18px;">Roberta Heorman 

Det jeg har er Carsten Ricertsen den eldre, som ble født i ca
1490 i Tyskland. Han var kjøpmann,og han var borgermester
i Flensburg 1544-1546. Før 1525 ble han gift med Marina
Frese som også ble født ca 1490(enkelte kilder har henne
som født ca 1510). Hun døde 15.09.1570 i Tyskland. Siden
datteren Margrethe ble født ca 1540, så vil jeg tro aat Marina
må ha blitt født noe senere enn i 1490 iallefall(det er sjelden
å bli mor som 50-åring). Det er også sjelden at noen gifter
seg før de er 15 år, og hun må derfor ha blitt født før 1510
også. Datter av Carsten Rickertsen og Marina Frese:
Margaretha født ca 1540, og gift 04.06.1564 med Oluf
Olufsen Mechlenborg(15.06.1540-1613). Margaretha
døde 1621 i Tyskland. Er det noen som vet om Marga-
retha hadde søsken? Hun og foreldrene er blant mine aner,

Carsten Richertsens foreldre var: Richard Haysen(ca 1440-
etter 1529). Han var kjøpmann, og nevnes i 1492 sammen
med sin kone Inghe som medlem av det daværende kjøbmanns-
gilde. Han ble gift med Ingeborg(Inghe?) før 1492.

Richard Haysen var Haying Paysen(hayck) som ble født i
Tyskland i ca 1417. Han ble giift før 1561 i Flensburg med
Katharina. Han var rådmann i 1445, og borgermester i 1466-
1471. Kataharina var født før 1425 i Flensburg.

Foreldre til Haying Paysen var Paye Jebsen(ca 1380-ca
1440) og Vroue Magnusdatter Haycksen(ca 1395 -etter
1468). Han var rådmann i Flensburg.

Far til Paye Jebsen var Jeppe Paysen, som ble født i ca
1350.

Hvis det er dette du er ute etter, så har jeg litt mer om hver
enkelt enn det jeg har skrevet her.

Kilde: Paal Røiri på dk. genealogi i Januar 2001.

 

Vor Frue (St. Marie) kirke i Fiensborg, som Frouwe Payens, i 1436 havde stiftet til "evig messe", for at give "sine forældres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed"  

Fra Dansk Biografisk Leksikon

Bager, Oluf Nielsen, 1521-1602, Handelsmand. O. B. i
Odense er et af de mærkeligste Exempler paa den
Grad af Rigdom og Handelsomsætning, som en driftig
dansk Borger kunde drive det til under Frederik
II’s Regering. Forholdene vare særlig gunstige:
Hansestædernes gamle Magt var brudt, og Hollænderne,
der snart skulde tilvende sig den største Part af
den nordiske Handel, vare foreløbig stærkt lammede
ved deres Befrielseskamp mod Spanien. Under disse
Forhold bragte O. B. sin Forretning op til en Højde,
der forekom Samtiden usædvanlig og vistnok ogsaa
efter Nutids Maalestok vilde blive betegnet som meget
betydelig. Hans væsentligste Handel bestod i Udførsel
af Fedestude, til Opkjøb af hvilke Odense laa heldig,
omtrent midt i det daværende Danmark, og Indførsel
af Kram og Klæde, hvilken sidste Handel antog meget
store Forhold under den nordiske Syvaarskrig, da O.

B. leverede Beklædningsgjenstande til Hæren. Et Bevis
for den Tillid, han nød hos Kongen, er, at han fik en
personlig Ret til at slaa Mønt. Exemplarer af O. B.s
Skillemønt med Odense Lilje som Mærke haves endnu i
det kgl. Møntkabinet.

Under andre Forhold vilde O. B. sikkert have anvendt
en Del af sin Rigdom til Kjøb af Jordegods, hvilket
paa en Maade dannede et nødvendigt Led med i hans
Forretning som Middel til Underholdning af st&ososlash;rre
Kvægdrifter. Men Datidens Lovgivning forbød uadelige
at opkjøbe Jordegods. Han anbragte da en stor Del af
sin Formue i Kjøbstadejendomme. Han nøjedes imidlertid
ikke med at opkjøbe Haver, Grunde og Boliger, men
opførte selv en Mængde store og pragtfulde Bygninger
i ny Stil. Kun faa Privatmænd have bidraget saa meget
til deres Fødebys Omdannelse og Forskjønnelse som
O. B. til Odenses. Nogle enkelte af disse Bygninger
have holdt sig indtil nu. Af Bindingsværksbygninger
ere to paa Fisketorvet moderniseret 1867, medens
flere, f. Ex. den gamle Klub, den gamle Fattiggaard
og Læseforeningens Gaard, ere blevne nedbrudte eller
ombyggede. Af hans Stenbygninger ere den gamle
Amtstue og «Jordan» endnu saa temmelig i deres
oprindelige Skikkelse, hvorimod Løveapotheket og
O. B.s egen pragtfulde Gaard have undergaaet store
Forandringer. Alle vare de prydede med Stensirater,
Snitværk og Indskrifter samt mærkede med hans
Bomærke, et opadvendt Anker, ligesom de ogsaa
i Regelen vare kjendelige paa, at de ikke som
Fortidens Bygninger vendte Gavlen, men Siden mod
Gaden. Hans egen Gaard (Overgade Nr. 11) udmærkede
sig ved sin rige indre Udstyrelse, især Storstuen,
der var 150 AleAlen i Kvadrat, 7 Alen høj, Væggene
beklædte med højt Egepanel og bibelske Billeder,
Loftet tavlet med Snitværk, i hvis Fordybninger hang
forgyldte Granatæbbler. Den prægtige Kamin her fra,
der nu findes i «Dansk Folkemusæum», er dog næppe, som
Sagnet melder, fra O. B.s Tid og blot senere oppudset,
men efter Stilen at d&ømme vistnok fra det Aar, som
Indskriften angiver, 1636. Ikke desto mindre er det
til denne Kamin, at Sagnet knytter den bekjendte
Begivenhed i O. B.s Liv: at han for at hædre sin
kongelige Velynder og Gjæst, Frederik II, skal have
fyret i med Kanelbark. Sandfærdigheden af den hele
Beretning er i den nyere Tid bleven dragen i Tvivl,
dog næppe af afgjørende Grunde. Thi det var bevislig
Skik i det 16. Aarhundrede ved festlige Lejligheder
at brænde vellugtende Stoffer paa Kaminen. Og at den
bekjendte Rigmand i Augsburg Anton Fugger Aar 1541
skal have hædret

Kejser Carl V paa denne Maade, er saa langt fra at
være et Bevis imod, at O. B. kan have gjort noget
lignende, at det for denne netop kunde have været
en Spore til 30-40 Aar efter, da Historien sikkert
var kjendt Evropa over, at hædre sin Konge paa
lige saa kostbar en Vis. Det stemmer ogsaa vel med
O. B.s Hengivenhed for Kongen og øvrige Sans for det
storladne, at han paa Frederik II’s Forundringsudbrud
skal have kastet endnu dyrere Brændsel, nemlig nogle
kongelige Gjældsbreve, paa Ilden, hvorpaa Kongen
siges at have udbrudt: «Ole! Ole! se dig for, hvad
Enden vil blive!»

Hvad enten Frederik II har udtalt disse advarerende
Ord eller ej, saa stemme alle Beretninger overens om,
at det til sidst gik meget tilbage for O. B. Maaske
har han givet for stærkt efter for sin Byggelyst,
maaske har han ved Frederik II’s Død mistet sin
tidligere saa begunstigede Stilling, maaske er med den
«uovervindelige Flaades» Tilintetgjørelse Hollændernes
hemmede Handel paa de nordiske Farvande tagen til
paa ny til Skade for ham, – eller mulig have alle
disse Forhold i Forening medført den Tilbagegang,
der synes at kunne spores omtrent fra Aar 1588. Da
han døde (21. Sept. 1602), var hans en Ganng saa store
Formue smeltet ind til en Ubetydelighed.

O. B. nød i sin Velmagt megen Anseelse i sin Fødeby,
ligesom han var yndet af Frederik II. Dog drev han det
ikke videre end til at blive Raadmand, han blev aldrig
Borgmester, ikke heller blev han adlet, skjønt han
nedstammede fra Adel paa mødrene Side, og hans Hustru
(Margrethe Clausdatter fra Bogense) var maaske af adelig
Slægt. Hun fødte 12 Børn, 7 Sønner og 5 Døtre, af
hvilke de fleste overlevede Forældrene og bosatte sig
i Odense, Kjøge og Bergen. Alle findes de tillige med
Forældrene afmalede i Tidens Dragt paa den Votivtavle,
som O. B. Aar 1576 til Tak for hidtidig Fremgang lod
ophænge i Graabrødre Kirke, samtidig med at han paa
Kirkens Gulv lod anbringe en Familieeligsten over den
Grav, der var bestemt til en Gang at samle dem alle.

Sagnet har, som naturligt er, haft meget travlt
med O. B. Han siges at have ejet det halve Odense
<>og opført alle derværende ældre grundmurede
Bygniinger. Grunden til hans Tilbagegang angives at
være Søskade, fremkaldt af en Hex, der skvulpede 7
æggeskaller i en Spand Vand, hvorved hun fik alle
O. B.s 7 Skibe til paa én Gang at g gaa under. Skjønt
han tidligere havde overøst sine Børn med Gaver,
skal han som gammel kun have kunnet

finde Pleje hos dem ved aat indbilde dem, at han i
en tung Kiste endnu gjemte en rig Skat, der skulde
tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter
hans Død aabnedes Kisten, men den indeholdt kun
Flintestene samt en Seddel med Ordene: «Den,
der gi’er, til han tigger, – skal slaas, til han
ligger». – At O. B. ikke har mødt megen Kjærlighed
som gammel, kunde mulig bekræftes ved, at ingen har
gjort sig den Ulejlighed at lade paa hans Gravsten
indhugge den manglende Dødsdag.

Engelstoft, Odense Byes Hist.
Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff.
Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837.
(I øvrigt omtales to Ligstene, jvfr. Vedel Simonsen, Odense Bys
Hist. III, 134 fv hvoraf den ene har Dødsdagen indhugget,
medens denne mangler paa den anden).

Troels Lund.  

Født: 08.01.1748 Schønberg, Tyskland

Døbt: 09.01.1748 Gronau, Tyskland

Død: 05.12.1821 Sønder Frederikshøj, Frederiks sogn

Begravet: 09.12.1821 Frederiks kirke, Frederiks sogn, Lysgård herred

ægteskab med Johannes Jung (1746 - <1801)

Børn:

3427 Anna Margaretha Jung (1750 - 1823)

6797 Johannes Jung (1768 - 1826)

6801 Johannes Peter Jung (1770 - )

6802 Anna Elisabeth Jung (1777 - )

Personhistorie

Ã¥rstal Alder Begivenhed

1748 Fødsel 08.01.1748 Schønberg, Tyskland.

1748 1 dage DÃ¥b 09.01.1748 Gronau, Tyskland.

1750 2 år Datteren 3427 Anna Margaretha Jung fødes 12.07.1750 Zwingenberg, Tyskland.

1768 Sønnen 6797 Johannes Jung fødes 1768 Frederiks sogn.

1770 Datttteren 6801 Johannes Peter Jung fødes 1770.

1777 Datteren 6802 Anna Elisabeth Jung fødes 1777.

1821 73 år Død 05.12.1821 Sønder Frederikshøj, Frederiks sogn.

1821 Begravelse 09.12.1821 Frederiks kirke, Frederiks sogn, LysgÃ¥rd herred.