Fra 1609-16 er Peder Nielsen Lett fæster sammen med sin fader af en af Kronens gårde i
Skibby, men efter den tid driver han gården alene, indtil han - følgende gammel sæd og skik -
1646 ogsså lader sin søn dele fæstet med sig. Under de hårde tider som Peder Nielsen Lett og
hustru Ingeborg Sørensdatter kommer til at opleve, har de vel delt skæbne med deres byfæller,
der alle efter Wallensteins indfald må indskrænke tjenerholdet, så hver af byens store helgårde
må nøjes med at holde en dreng til halv løn. Et par år efter "forskaanes" alle f&fæstere i Skibby for
den halve kornlandgilde og siden, da Torstenson-krigen (1643-45) er forbi, må de igen alle
forskånes for den halve kornlandgilde. I året 1646 eller kort efter har Peder Nielsen Lett delt
gårdens fæste med sønnen Niels Pedersen Læth, thi på dette tidspunkt fødtes sidstnævntes datter
Maren og inden 1653 må Peder Nielsen Letts død være indtrufffet, idet en sønnesøn da fødes og
opkaldes efter bedstefaderen, hvilket ifølge egnens skik og brug næppe var sket, om denne
havde været i live. Heller ikke Ingeborg Sørensdatters dødsår kan nøjagtigt angives, men hendes
død må være indtruffet 1662 eller kort før, thi dette år deles hendes fædrende arv: part i en
selvejergård i Skivholme, mellem medlemmer af slægten. Efter at denne arv har været
"lovbøden" tre tingdage, afholdes skiftesamling og det hedder herom i Framlev Herreds tingbog:
" saa mødte Søren Pedersen Let i Harlevholm og tilbød sølvpenning, fyldest og fuld værd for
forskrevne lod og arvepart udi fornævnte gaard og ejendom at vil erlægge og betale eftersomhan er dertil største lodsejer. Item Daniel Pedersen Kaae i Skibby udi lige maader bød sølv og
penning for fornævnte arveparter ". Det blev Søren Pedersen Let, der fik skødet på gårdparten.
1580 - 1653 (73 år)
