| Tekst |
Hver person i en husstand, som havde fast bopæl på folketællingsdagen blev talt efter en hovedliste (Hoved Liste). Personer, som var på besøg, eller som ikke var hjemme på folketællingsdagen blev optalt på en tillægsliste. "Tillægsliste A" til besøgende/residerende, og "Tillægsliste B" til folk som ikke var hjemme. Tillægslisten for en lokalitet vises lige efter hovedlisterne. Klik gennem siderne for at se, om der er en tillægsliste og se, om der er nogen fra din husholdning som ikke var hjemme på dagen. For personer på tillægslisten blev der forespurgt om deres nuværende bopæl eller, hvorfor de var til stede. For købstæder er folketællingen talt efter amt, købstad og gade). Landområder er organiseret efter amt, herred og sogn. For kommunerne København og Frederiksberg r folketællingen talt efter kommune, derefter gade. Brugeren skal være opmærksom på, at sognegrænserne har ændret sig siden 1890, hvor folketællingen fandt sted. Mellem 1970 og 1974 var antallet af kommuner (kommune) reduceret fra 1098 til 275, og reduceret yderligere til 98 i 2007. Denne samling af stednavne er optalt efter de gamle optegnelserer. Research tips: Personer havde ofte flere fornavne. Dog kan du i folketællingen kun se et af disse fornavne - for det meste det navn, som man blev tiltalt med - eller måske deres kælenavne. Hvis man ikke kan finde en person ved sit fornavn, så prøv et af de andre fornavne eller alle fornavne. Denne samling er lavet i samarbejde med Rigsarkivet (Rigsarkivet). |
