| Notater |
- dåb
- gravsted
- Peder Christenseni Helsingør, begravet sst. C. kom 1890 i mekanikerlære i Ã¥rhus og arbejdede samtidig pÃ¥ en mineralvandsfabrik. 1892 kom han i forbundt pÃ¥ Helsingør Skibsværfrft s som maskinbygger, blev udlært 1896. Han havde fÃ¥et arbejde i Kbh. da lockouten 1899 udbrød, benyttede sÃ¥ tiden til at tage maskinpassereksamen og kom s.Ã¥. tilbage til skibsværftet i Helsingør. Her blelev han sine kammeraters tillidsmand da smedefaget 1901 fik oprettet den første tillidsmandsoverenskpmst, var afdelingskasserer 1903-06 og formand; 1906-13. 1906 forlod han faget og blev lokal medarbejder ved Social-Demokraten (til 1915,), samtidig var han forretningsfører for Arbejdernes fællesorganisation. Allerede gennem sme'denes bestyrelse havde han virket for oprettelsen af kooperative virksomheder, og disse bestræbelser førte efterhÃ¥nden til at der udviklede sig en vidtforgrenet kooperativ virksomhed i Helsingør med kulforretning, fællesbageri (1907), teatervirksomhed, billedteater (1910), trælasthandel, fællesslagteri, barber- og frisørforretning (1918). Disse virksomheder blev drevet i forbindelse med fællesorganisationen med C. som forretningfører 1906-19. 1923 trÃ¥dte han atter til for at reorganisere selskaberne, herunder ogsÃ¥ brugsforeningen og forblev herefter i spidsen for ledelsen. 1914 var han hovedmand for dannelsen af De sammensluttede fælles- og andelsbagerier i Danmark og var formand til 1919. Fra oprettelsen 1922 til 1925 og igen 1933-36 var han formand for Det kooperative fæg;llesesforbund i Danmark der navnlig omfatter brugsforeninger og arbejdernes kooperative selskaber i Kbh. og provinsbyerne. Han var medstifter af forsikringsselskabet Dansk kooperativ assurance og dets formand fra 1934. - Socialdemokratiet havde i haham en fremtrædende repræsentant i Nordsjælland; han sad med enkelte afbrydelser i partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1908-40. 1918-19 var han medlem af det af partiet, dets rigsdagsgruppe og De samvirkende fagforbund nedsatte socialiseringsudvalg. 1918-20 var han medlem af folketinget (for Helsingørkredsen) og i denne egenskab bl.a. virksom for gennemførelsen af biblioteksloven, var medlem af biblioteksrÃ¥det 1920-33. 1924-33 sad han i bestyrelsen for Arbejdernes oplysningsforbund. 1930 indvalgtes han i landstinget (for 2. landstingskreds) og blev her stærkt benyttet af sit parti ved behandlingen af kommunale og erhvervspolitiske anliggender.byrÃ¥det, 1919-46 borgmester. Straks efter hans tiltræden blev den kommunale administration reorganiseret, alderdomsforsorgen sat i system og hele den sociale forsorg efterhÃ¥nden moderniseret, boligbyggeri og kommunal udstykning fremmet og de kommunale vværker udviklet til værdifulde aktiver. Især gik C. i brechen for en erhvervsmæssig udbygning af de muligheder Helsingør frembyder i turistmæssig henseende og for tilvejebringelse af kulturelle goder fofor byens befolkning, bl.a. ved erhvervelse af lystarealer, forbedring af havne- og badeforhold, modernisering afveje osv. 1921-34 var han formand for Foreningen af købstadkommunale elektricitetsværker der bl.a. beskæftiger sig med f&fællesindkøb af brændselsolie, næstformand i Danske elektricitetsværkers forening 1923-34. PÃ¥ dette felt (elektriciteten) har C. ogsÃ¥ gennem sit rigsdagsarbejde haft en betydelig indflydelse pÃ¥ deden organisationsmæssige udvikling og pÃ¥ tilrettelægningen af de fremtidige retningslinier her i landet. - C. har skrevet to grundbøger for studiekredse, sammen med Fr. Dalgaard Kooperation, 1925, 2. udg. 1931, sammen med Johs. Hansen Kommunalkundskab. 1933, og under medvirkning af den kommunale administration udgivet en stor hÃ¥ndbog, Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, 1928. I 1936 var han blandt stifterne af Arbejderbevægelsens erhvervsr&aÃ¥d. C.s hverv var talrige, og periodisk kunne der være noget rastløst over hans færden; men som hovedregel gælder at han formÃ¥ede at rumme problemerne i de vidt forskellige omrÃ¥der hvor hans virke faldt. Partiet og ikke mindst Stauning værdsatte hans sjældne arbejdskraft og evne til at finde praktiske løsninger i snart sagt enhver situation.Jensdatter (1836-77). Gift 1. gang 13.9.1896 i Helsingør (Olai) meed Nielsine Lovise Frederikke Nielsen, født 1.3.1873 sst., død 28.5.1909 sst., d. af smedesvend Christian Rasmussen og Christine Nielsen (1840-1912) gift 2. gang 21.4.1914 i Helsingør (Olai) med Jenny Kirstine Nielsine Olsen, født 3.4.1890 i Reerstrup, Tikøb sg., d. af husejer, arbejdsmand Jens O. (1852-1924) og Grethe Jensen (1857-91).02-405. Fr. Dalgaard i Kooperationen XXXI, 1954 218f. - Papirer i Rigsark.sk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. oktober 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288304
- død
- bryllup Nielsine
- bryllup Jenny
- FT- 1940
- Kommetar til billedet Grumstolen århundrede. Her fødtes i 1874 den senere så kendte borgmester i Helsingør Peder Christensen ("Kong Peder"). Huset blev nogle år før århundredeskiftet benyttet som sommerbolig for Enrico Dalgas, hedens opdyrker, og hans familie, og efter traditionen er det dem, der har givet huset dets ejendommelige navn, vistnok hentet fra Telemarken i Norge. Ejeren af ejendommen var i 1910 Hans Holm Sørensen, hvis familie ses på billedet fra venstre Agnes Holm Sørensen, Elna Holm Sørensen, Viggo Holm Sørensen (med hesten) og i vinduet Maren Holm Sørensen, mor til de øvrige personer på billedet
|
1874 - 1954 (80 år)
