| Notater |
- Anne Nielsdatter født i Skanderborg ladegård omkring 1682, død i Ringkloster, begravet 1/7 1763 i Hylke. Gift før 1719 med Morten Pedersen Damsgård født i Vitved omkring 1663, død i Ringkloster begravet 9/1 1738 i Hylke.
Barn:
Niels Mortensen Damsgård født 1727 i Ringkloster, med bevilling til ægteskab mellem nærbeslægtede gift 8/8 1755 med Maren Nielsdatter
Morten Pedersen Damsgård var søn af Peder Eskesen i Vitved. Morten Pedersen nævnes 1717 i Ringkloster i Hylke sogns kirkebog, da han og Anne Nielsdatter den 27. august 1719 var faddere, og hvor hun i Vitved kirke bar Morten Hansens og sin søster Mette Nielsdatters datter Johanne til dåb.
Da der blev holdt skifte efter Anne Nielsdatters stedmor Boel Jensdatter var Morten Pedersen Damsgaard til stede som formynder for hendes umyndige halvsøskende. Desuden var der to andre formyndere, nemlig deres farbror Oluf Pedersen fra Mesing, og Anders Sørensen fra Kolt, som var gift med Anne Nielsdatters søster Margrete Nielsdatter. der også var børnenes halvsøster.
Skanderborg Rytterdistrikt Skifteprotokol 1680-1765
980 Bodil Jensdatter i Skanderborg Ladegård. 20.12.1717, fol.337.
E: Niels Pedersen. B: Bodil 8, Lene 7, Kirsten 6. FM: farbror Oluf Pedersen i Mesing, Morten Pedersen Damsgaard i Ringkloster g.m. en halvsøster, Anders Sørensen i Kolt g.m. en halvsøster. Enkemandens forrige ægteskab med Bodil Mouridsdatter, skifte 11.3.1702 lbnr.555
Fæstebrev Udi Schanderborg Ryttersession 28 Sept Anno 1718: 167 (fol 59)
Rasmus Sørensen, Vitved fæster en gaard, som Morten Pedersen Damsgaard, der igen har antaget den halve part af den ved ulykkelig Ildebrand afbrendte Ring Kloster, forhen beboede og til ham afstaaet. Hkorn 5 td 6 skp 1 alb red til 4 td 7 skp. Hvoraf han til indf betaler 4 Rdr. Bestaar af 51 1/2 fag hus nogenlund og 4 b 2 k 2 ungn 5 faar etc. 28 Sept 1718.
Anno 1744 den 9 Novembr: Er udi Rytter Sessionen følgende fæste og Hbhs Breve bleven udstæd: 24 (fol 259)
Niels Mortensen, Ring Kloster fæster hans moder Enken Anne Nielsdatters grundet alderdom og svaghed afstandne gaard. Hkorn efter mtr. 14-7-3-2 alb og Skov 1/2 alb og derunder i brug havende Jord af Tammestrup Ødegaard 5 skp 3 fc 1 19/24 alb, hvoraf indf er 20 rdr. Bygningen er 83 fag og besætning 16 b 6 st 10 k 12 ungn 24 faar Vogn, Ploug og Harve etc. 9 Novb 1744.
Anno 1755. Er udi Efter Høst Sessionen følgende fæste og Hosbundholds Breve udstæd: Schanderborg Amt: 7 (fol 194)
Jens Mortensen, Ring Kloster - fra Aastrup - fæster Christen Martinus Hansens afstandne Gaard. Hkorn 7-3-3-2 1/2 alb Skov 1/4 alb, foruden er der under af Tammestrup Øde 2 skp 3 fc 2 19/42 alb, indf 10 rdr. Bygningen er 50 fag. For den udkrævende Besætning af alle slags, samt Vogn og Plov Redskab, tilligemed behøvende Sæde korn skal antageren være ansvarlig, som steds ved Gaarden til Inventarium skal forblive etc. 16 Decb 1755.
Ring Kloster efter reformationstiden
Omkring klostrets ændrede status i forbindelse med reformationstiden, kendes kun få enkeltheder. Dog er det temmelig sikkert, at klostrets gods i 1532, da klostrets prior Claus Gjordsen døde, blev inddraget under kronen, og efterfølgende forlenet til adelsmanden og en af tidens helt store godsejere, Mogens Gøye. Senere overgik klostret til Mogens Gøyes svigersøn Herluf Trolle, som samtidig skulle stå for de tilbageværende nonners underhold. I 1571 henlagdes klostergodset under Skanderborg len, og i 1579 ophævedes klostrets særlige birkeret, hvilket betød at bønderne herefter måtte opsøge Voer herredsting. I en periode mellem ca. 1610 og 1623, anvendtes klostrets bygninger primært som ladegård under Skanderborg Slot, indtil Christian IV i 1623 besluttede at bortforpagte klostret til formuende bønder. I forbindelse med opmålingerne til Christian V’s matrikel i 1680’erne, blev klostret nu udlagt som ryttergods. I 1715 beboedes det tidligere kloster af amtmand Jørgen Grabov, klostret nedbrændte imidlertid mens Grabov boede der, og man opførte i stedet fire gårde på det tidligere klosters besiddelser. En af disse fjerdedele indlemmedes i 1767 i besiddelserne for hovedgården Nissumgaard, som var beliggende i Hylke sogn. Efterfølgende i 1826, ved en sammenlægning af yderligere to af de fire fjerdedele, fremkom den nuværende gård på stedet, Ringkloster, der på dette tidspunkt ejedes af sparrekassedirektør M. G. Kragh, indtil han i 1832 solgte den til godsejer Carl von Arenstorff. Herefter var gården ejet af den samme familie frem til efter 1926.
|