| Notater |
- b.2. Margrete Sørensdatter født i Ondrup, død i Skanderborg ladegård efter 1686. gift f'ør 1657 rned PederJensen i Torrild, død i Skanderborg ladegård mellem 25. januar og 27. april 1678.
Børn:
b.9 en datter antagelig født 1653
b.10 Johanne Pedersdatter født 1659
b. 11 Jens Pedersen antagelig født ornkring 1660
b.12 Niels Pedersen født 1662
b.13 Oluf Pedersen født i marts 1669
I 1669 døde den Peder Jensen som i 1662 sammen med to andre Iadegårdsbønder fra Torup ladegård i Jebjerg havde fæstet Skanderborg ladegård. Der blev på rette tredivtedag holdt skifte efter ham og hans kone Anne Pedersdatter som må være død næsten samtidig. Hans kreditorer fra nær og fjern blev stævnet til skiftet på hans børns vegne, nogen enke nævnes ikke, så han har ikke giftet sig igen efter Anne Pedersdatters død. Skiftet er atter orntalt i 1685, da Peder Jensen os Anne Pedersdatters søn Peder Pedersen i Hvide mølle ved Randers på egne og søskendes vegne fik tingsvidne på at han og hans søskende var gået fra arv og gæld, hvilket blev bekræftet af de mænd som havde overværet skiftet, nemlig slotsfoged Hieronirnus Phaal, skifteskriveren Jørgen Kofoed, og Jesper Fillipsen og Rasrnus Nielsen i Skanderborg ladegård, som må have været overværende på arvingernes vegne, for de bevidnede, at de havde tilbudt en af kreditorerne at få gjort udlæg i boet, hvad han ikke ville have, og det var ham, der ved alligevel at kræve sit tilgodehavende hos Peder Jensens søn, var anledningen til tingsvidnet i 1685.
Efter PederJensen og Anne Pedersdatters død i 1669 blev hans del af Skanderborg ladegård delt og noget efter fæstet ud til Jesper Fillipsen og Peder Jensen, som begge en kort tid havde været fæstere af Rindelevgård, som den tidligere enefæster Ebbe Jensen havde måttet opgive i 1667 og 1668, fordi han efter krigen og den svenske besættelse ikke havde formået at få den fuldstændig ruinerede gård på fode. Efter Jesper Fillipsen og Peder Jensen havde forladt Rindelevgård blev et syn tinglæst i maj 1671, og da var bygningerne lige så ødelagt som før. Rindelevgård skiftede fæstere mange gange før forholdene blev normale. Det var altså de samme, der efter PederJensens død fik fæstet på Skanderborg ladegård, som må have været i så meget bedre stand, at det kunne betale sig for dem at flytte. Nøjagtig hvornår det skete har ikke kunnet fastslås.
2. juni 1671 blev Peder Jensen, Mourits Christensen <5> og Rasmus Nielsen, gift med Maren Christensdatter <9> i Skanderborg ladegård sammen med folk fra hele birket stævnet for restancer på landgilde, tiender og andet, og de efterfølgende år blev de Skanderborg ladegårdsmænd flere gange stævnet for restancer, dog uden navns nævnelse. 25. januar 1678 blev Jesper Fillipsen, Rasmus Nielsen, Mourits Christensen og Peder Jensen igen stævnet for en del af deres landgilde. Peder Jensen må være død kort tid efter, for den 27. april var det i hans sted Jens Pedersen som blev stævnet i samme sag, og det var ligeledes ham, der blev stævnet sammen med de andre den 7. juni 1678, og da talte stævningsmanden med hans mor.
Mellem beboere i Skanderborg ladegård, som skulle betale kop- og kvægskat var i 1682: Jens Pedersen, som var ugift, hans mor Margrete Sørensdatter og deres tjenestefolk Rasmus Mortensen og Johanne Pedersdatter.
I den slags mandtal er fæsterens søskende ofte indskrevet som tjenestefolk. I det tilsvarende mandtal fra 1686 var Jens Pedersen endnu ikke blevet gift, mens man på halvparten af Rasmus Nielsens gård ser, at den var beboet af Christen Rasmussen og Johanne Pedersdatter, mens den gårds anden halvpart var beboet af Ove Sørensen og Anne Rasmusdatter, altså Rasmus Nielsens børn og svigerbørn.
Peder Jensens børn i Skanderborg ladegård kender man fra såvel ryttergodsets fæsteprotokol som fra skifteprotokollen. Den yngste søn Oluf Pedersen var barnefødt i Skanderborg ladegård i 1669, det står i hans fæstebrev, så i hvert fald er han vokset op der, dog må hans ældre søskende være født et andet sted. Foruden de søskende, som er nævnt ovenfor, var der endnu en datter, hvis navn ikke er kendt. Hun fik ligesom de andre også døbt en datter Margrete.
Jens Pedersens søn Niels Jensen og Ove Sørensens datter Clara Eleonora Ovesdatter måtte søge om tilladelse til at blive gift, fordi de var næstsøskendebørn, det blev dem bevilget i 1720. Derfor rnå Margrete Sørensdatter og en af Ove Sørensens forældre have været søskende. Desuden fik Ove Sørensen døbt sin ældste datter Lisbeth, og af tingsvidnet om skiftet i Ondrup efter Søren Andersen og Karen Rasmusdatter i 1657 ses, at Peder Jensens kone Margrete Sørensdatter i Torrild havde en søster Lisbeth Sørensdatter i Ålstrup, som var gift med Søren Ovesen.
|
- eft. 1686
