Peder Jensen og Margrete Sørensdatter i Skanderborg ladegård
og deres efterkommere i fire led med hendes forældre som første slægtled
Peder Jensens hustru Margrete Sørensdatter i Skanderborg Ladegård er den Margrete, som man i mange år har vidst var formor til en stor slægt, men først i min artikel "De Torup og de Skanderborg ladegårdsbønder i Personalhistorisk Tidsskrift" 2001,1 er det blevet bevist, at hun hed Margrete Sørensdatter og, at både hun og hendes mand Peder Jensen havde rødder i Hads herred.
De første tre fæstere kom i 1662 fra Torup ladegård, som af kronen var blevet skødet til Mogens Friis for hans tilgodehavender som følge af den kort tid forinden overståede krig. Deres navne var Rasmus Nielsen, Mourits Christensen og Peder Jensen (Fischer), men altså ikke den Peder Jensen, som var gift med Margrete Sørensdatter. Se nærmere redegørelse i slægtled 2, i nærværende slægtsgennemgang, der er et omarbejdet uddrag af den nævnte artikel i Personalhistorisk tidsskrift.
April 2007 Kirstin Nørgaard Pedersen
2. Margrete Sørensdatter født i Ondrup, død i Skanderborg ladegård efter 1686. Gift før 1657 med Peder Jensen fra Torrild, død i Skanderborg ladegård mellem 25. januar og 27. april 1678.
Børn:
en datter antagelig født 1654.
Johanne Pedersdatter født omtrent1659
Jens Pedersen antagelig født 1658
Niels Pedersen født omtrent 1662
Oluf Pedersen født i marts 1669
i 1669 døde den Peder Jensen (Fischer) som i 1662 sammen med tre andre ladegårdsbønder fra Torup ladegård i Jebjerg havde fæstet Skanderborg ladegård. Der blev på rette tredvtedag holdt skifte efter ham og hans kone Anne Pedersdatter, som må være død næsten samtidig med. Hans kreditorer fra nær og fjern blev stævnet til skiftet på hans børns vegne, nogen enke nævnes ikke, så han har ikke giftet sig igen efter Anne Pedersdatters død. Skiftet er atter omtalt i 1685, da Peder Jensen og Anne Pedersdatters søn Peder Pedersen i Hvide mølle ved Randers på egne og søskendes vegne fik tingsvidne på at han og hans søskende var gået fra arv og gæld, hvilket blev bekræftet af de mænd som havde overværet skiftet, nemlig slotsfoged Hieronimus Phål, skifteskriveren Jørgen Kofoed, og Jesper Fillipsen og Rasmus Nielsen i Skanderborg ladegård, som må have været overværende på arvingernes vegne, for de bevidnede, at de havde tilbudt en af kreditorerne at få gjort udlæg i boet, hvad han ikke ville have, og det var ham, der ved alligevel at kræve sit tilgodehavende hos Peder Jensens søn, var anledningen til tingsvidnet i 1685.3)
Efter Peder Jensen (Fischer) og Anne Pedersdatters død i 1669, blev hans del af Skanderborg ladegård delt og noget efter fæstet ud til Jesper Fillipsen og Peder Jensen, som begge en kort tid havde været fæstere af Rindelevgård, som den tidligere enefæster Ebbe Jensen havde måttet opgive i 1667 og 68, fordi han efter krigen og den svenske besættelse ikke havde formået at få den fuldstændig ruinerede gård på fode. Efter Jesper Fillipsen og Peder Jensen havde forladt Rindelevgård blev et syn tinglæst i maj 1671, og da var bygningerne lige så ødelagt som før. Rindelevgård skiftede fæstere mange gange før forholdene blev normale. Det var altså de samme, der efter Peder Jensens død fik fæstet på Skanderborg ladegård, som må have været i så meget bedre stand, at det kunne betale sig for dem at flytte. Nøjagtig hvornår det skete har ikke kunnet fastslås.4)
2. juni 1671 blev Peder Jensen, Mourits Christensen og Rasmus Nielsen i Skanderborg ladegård, sammen med folk fra hele birket stævnet for restancer på landgilde, tiender og andet, og de efterfølgende år blev de Skanderborg ladegårdsmænd flere gange stævnet for restancer, dog uden navns nævnelse. 25. januar 1678 blev Jesper Fillipsen, Rasmus Nielsen, Mourits Christensen og Peder Jensen igen stævnet for en del af deres landgilde. Peder Jensen må være død kort tid efter, for den 27. april var det i hans sted Jens Pedersen som blev stævnet i samme sag, og det var ligeledes ham, der blev stævnet sammen med de andre den 7. juni 1678, og da talte stævningsmanden med hans mor.5)
Mellem beboere i Skanderborg ladegård, som skulle betale kop- og kvægskat var i 1682: Jens Pedersen, som var ugift, hans mor Margrete Sørensdatter og deres tjenestefolk Rasmus Mortensen og Johanne Pedersdatter.
I den slags mandtal er fæsterens søskende ofte indskrevet som tjenestefolk. I det tilsvarende mandtal fra 1686 var Jens Pedersen endnu ikke blevet gift, mens man på halvparten af Rasmus Nielsens gård ser, at den var beboet af Christen Rasmussen og Johanne Pedersdatter, mens den gårds anden halvpart var beboet af Ove Sørensen og Anne Rasmusdatter,6) altså Rasmus Christensens børn og svigerbørn.
Peder Jensens børn i Skanderborg ladegård kender man fra såvel ryttergodsets fæsteprotokol, som fra skifteprotokollen. Den yngste søn Oluf Pedersen var barnfødt i Skanderborg ladegård i 1669, det står i hans fæstebrev, så i hvert fald er han vokset op der, dog må hans ældre søskende være født et andet sted. Foruden de søskende, som er nævnt ovenfor var der endnu en datter, hvis navn ikke er kendt. Hun fik ligesom de andre også døbt en datter Margrete.
Jens Pedersens søn Niels Jensen og Ove Sørensens datter Clara Eleonora Ovesdatter måtte søge om tilladelse til at blive gift, fordi de var næstsøskendebørn, det blev dem bevilget i 1720.7) Derfor må Margrete Sørensdatter og en af Ove Sørensens forældre have været søskende. Desuden fik Ove Sørensen døbt sin ældste datter Lisbeth, og af tingsvidnet om skiftet i Ondrup efter Søren Andersen og Karen Rasmusdatter i 1657 ses, at Peder Jensens kone Margrete Sørensdatter i Torrild havde en søster Lisbeth Sørensdatter i Ålstrup, som var gift med Søren Ovesen.8) |
- 1678
