| Notater |
- Først fæster i Haslund, fra 1625 fæster i Torup Ladegård. Da Christen Keldsen døde omkring 1650 fæstede sønnen Mourits Christensen halvparten af sin afdøde fars gård. Han betalte 50 dlr. i indfæstning. Mourits Christensens mor Anne Christensdatter beholdt derefter den anden halvdel af gården, hvilket kan ses af skattemandtal.
Ladegårdsbonden Christen Keldsens slægt
For ladegårdsbonden Christen Keldsens vedkommende er både hans far og farfar kendt, idet de var præster i Haslund, der hvor Christen Keldsen selv var fæster, før han kom til Torup ladegård. Beretningen om Haslund sogn i Galten herredsbog 1661 er skrevet af Otte Tornsen i Haslund:
1. H. Knud Skive.
2. Efter hr. Knud Skive skal være kornmen, som gamle folk beretter M. Rasmus Keldsen, var tillige Propartitus (provst) over Galten herred, menes at have været præst på stedet henved 43 år.
3. H. Keld Rasmussen fornævnte M. Rasmusis søn succederede sin fader var præst i 45 år.
4. H. Otte Tomsen barnfød i Lyngå præstegård i Sabro herred har været præst der i 25 år og provst i 7 år lever endnu efter Guds behagelige vilje.
En inskription på alterstagerne i Haslund kirke beretter: "M. Rasmus Keldsen provst udi Galten herridt og sognepræst til Haslund og Ølst kiercker hans alder var 52 og døde S. Martinsdag 1587. Han skal have været præst 31 år".
Haslund kirkebog meddeler at Keld Rasmussen var magister og blev præst efter først at have været rektor i Randers latinske skole, hvorfra han blev kaldet til at være sognepræst til Haslund og Ølst menigheder. Han rar tillige provst i Galten herred.
Keld Rasmussen døde i 1632, skriver Wiberg i sin præstehistorie og fortsætter: "Sønnen Christen Keldsen, foged på Dronningborg, var far til Jens Christensen Torup i Øster Velling, Helstrup og Grensten sogne, så Rasmus Keldsen er stamfar til den berømte professor rektor Torup i Ribe og min ærede hr. provst". Den sidstnævnte må derfor antages at have meddelt sin egen viden om slægten til Wiberg.
Ovennævnte dødsår er dog ikke rigtigt, for den 4. november I635 var han på Viborg landstinq: "Hr. Keld Rasmussen i Haslund med en opsættelse af landstinget i dag l4 dage havde stævnet Mikkel Rasmussen på Løgstrup hovgård, for han ublu har pådigtet hans fattige barn og datter Anne Keldsdatter en skammelig løgn, det hun ved ham skulle have avlet nogle børn, som han aldrig skal kunne bevise, men af idel had at have påløjet, at hun har nægtet ham ægteskab, som han af hende har ladet begære". Og han fortsatte med at da han ikke kunne bevise sin påstand, var han blevet dømt for at være en løgner, og han mente "det ublu menneskes beskyldning ikke bør komme hende på hendes ærlige navn og rygte til forhindring". For at hun kunne være forskånet for bagtalelse var hans datter blevet besigtiget af dannekvinder og jordemor, som i alle måder havde frikendt hende. Da Mikkel Rasmussen "i dag som tilforn ikke var mødt blev, hans sigtelse kendt magtesløs og ikke kommer Anne Keldsdattter til skade".
1. Christen Keldsen
født i Haslund død 1650. Gift med Anne Christensdatter død i Væt 1669.
Børn:
2 Keld Christensen
3 Jens Christensen Torup født 10 /11 1617 i Haslund
4 Karen Christensdatter
5 Mourits Christensen
6 Søren Christensen
7 Niels Christensen
8 Peder Christensern
9 Maren Christensdatter
10 Ingeborg Christensdatter
Under Wibergs omtale af sønnen Jens Christensen, som blev præst i Øster Velling nævnes det, at hans far Christen Keldsen af lensmand Eske Brock fik fæste på Torup ladegård, og at han havde været foged på Dronningborg.
Oplysningen i Wiberg om, at præsten Jens Christensens far skulle have været foged, har ikke kunnet verificeres, idet han i lensregnskaberne hverken ses som slotsfoged, herreds- birke- eller delefoged. Det udelukker dog ikke, at han kan have været ride- lade- eller skovfoged, eller måske Eske Brocks egen foged af en eller anden slags.
Den anden oplysning om, at han fæstede Torup ladegård kan derimod bekræftes, idet kronen, som besluttet i 1624 fæstede den ud til bønder. Betalingen af fæsteafgiften findes nemlig indført i Dronningborg lensregnskab for 1624/25:
"Annammet af Niels Rasmussen i Essenbæk ladegård til stedsmål af den tredje part udi Torup Ladegård han fæstet har. 100 dlr. 2 okser. Jens Fischer i Jebjerg til stedsmål af den tredje part af samme Ladegård. 100 dlr. 2 okser. Christen Keldsen i Haslund udi lige måde til stedsmål af tredje parten i samme ladegård. 100 dlr. 2 okser".
Den gård, Christen Keldsen forlod i Haslund, blev på samme tid fæstet ud til hans bror Morten Keldsen, som betalte 30 rdl. og to okser i indfæstning. Broderen levede endnu i 1650, hvor han er nævnt i forbindelse med en gældssag i Randers. Søsteren Anne Keldsdatter, som er omtalt under faderen, er der ikke fundet noget om.
To til tre år efter at Torup ladegård var blevet fæstet ud, blev Jylland besat af fjendtlige soldater i den såkaldte Kejserkrig. Noget direkte vidnesbyrd om tilstanden på Torup ladegård er ikke bevaret, men købmand Rasmus Testrup i Arhus beretter i sin dagbog "År 1628 dette år var et bedrøveligt år formedelst de mange krigsfolk og fjender, som var landet mægtig. Dog var her godt køb på korn og fetalje, så at hvem, som havde penge, kunne købe 1 skæppe rug for 6 skilling, skæppe byg 4 skilling, skæppe havre 2 skilling, en okse 1 rigsdaler, 1 ko 1 rigsdaler og ellers heste, svin og andet, som de umilde mennesker stjal og røvede fia fattige folk, så vel som kobber, tin, messing og klæder kunne købes for ringe værdi, mens pengene var alt af landet og udgivet til skat".
"De fattige mennesker" han omtaler har været bønderne, der måtte tåle både indkvartering, krigsskat og udplyndringer, som flere år efter fredsslutningen kunne forårsage retslige stridigheder. I 1630 mødte Christen Keldsen i Torup ladegård således på landstinget, hvortil han havde stævnet sognepræsten i Værum hr. Peder Christensen, som ved herredsretten havde fået Christen Keldsen dømt til at betale en større sum penge, som han mente "han skal være ham pligtig for tiende udi forgangen fejdetid, uanset han fornævnte tid har den halve part oppebåret til den store kontribution, og til soldaterhold har udgivet". Christen Keldsen mente ikke, at den faldne dom var så lovlig, som den burde være, fordi det ikke var nærmere specificeret, hvor meget han skulle betale, underforstået, at andre også var præsten skyldig at betale. Selvom præsten remsede op, hvorledes hans tilgodehavende kunne beløbe sig til lidt over 49 sldl., og mente at herredstingets dom burde stå ved magt, så fandt landstingsdommerne, at Christen Keldsens opfattelse af, at han ikke var præsten så meget pligtig, var rigtig, og efter "flere ord og tale" parterne imellem, blev herredsrettens afgørelse underkendt.
Gården i Haslund havde Christen Keldsen haft i fæste i hvert fald siden 1601, idet han ses der i jordebøgerne fra dette år, det kan derfor ikke helt udelukkes, at han har været gift to gange, men sønnen Keld Christensen må formodes at være den ældste af sønnerne, og hans mor hed Anne Christensdatter. Nogle af de ovennævnte børn kendes fra at der efter hendes død var skifteforsamling hos den datter, hos hvem hun havde boet siden Torup ladegård ikke længere var fæstet ud.
"I 7672 fik Søren Christensen i Haslund på sine egne og Keld Christensens vegne i Tebbestrup nemlig udstedt et tingsvidne, og Niels Christensen i Vellinggård vidnede, at torsdag efter Hellig Trekongers dag 1669, da var alle salig Anne Christensdatters børn og arvinger forsamlet i Væt til vor søster Ingeborg Christensdatters i Væt og der delte og skiftede vi indbyrdes imellem hendes børn og arvinger, og så var to køer beholdne, hvilke Ingeborg Christensdatters to døtre, de to Metter lagde 8 daler for, som 4 tønder øl blev betalt med til vor salig mors begravelse, så blev skikket bud fra hr. Christen i Værum, og (han) fordret for vor salig fars og salig mors begravelse, så blev den anden ko vurderet for 6 daler, og enten samtlige arvingerne kunne have fornøjet hr. Christen med den eller gjort den i penge, men aldrig hverken Keld eller Søren Christensen tog den til sig og lovet at holde dem fri for mere end de andre deres søskende da tilstede var. Kirsten Jensdatter i Tebbestrup vidnede, at hun hos var og hørte de samme ord. (Og der gik) varsel til hr. Christen Pedersen i Værum".
Anne Christensdatter beholdt efter Christen Keldsens død halvdelen af hans part af Torup ladegård og oplod den anden halvdel til sønnen Mourits Christensen, men da han og de andre ladegårdsbønder flyttede til Skanderborg ladegård, har hun taget ophold hos datteren Ingeborg Christensdatter i Væt, og der døde hun i 1669, som nævnt i omtalen af skiftet.
|
- ca. 1650
