| Notater |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
PEDER PEDERSEN død i Borum, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1541 tll 1586/87.
Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.
Børn i første ægteskab:
- 2 Laurits Pedersen Bording født omtrenI 1543
- 3 Niels Pedersen
- 4 Anne Pedersdatter
Børn i andet ægteskab:
- 5 Anne Pedersdatter
- 6 Anders Pedersen født omtrent I 551
- 7 Peder Pedersen
- 8 Oluf Pedersen
- 9 Jesper Pedersen
Herredsfoged Peder Pedersen i Borum er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område en ikke helt ukendt person, idet der før har været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere. En nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.
Som omtalt i første afsnit, var det Jesper Pedersens søskende og nogle af deres efterkommere, som solgte deres arveparter i Farre. Flere andre arvinger, der først senere solgte deres arv både i godset i Farre og andre steder, er fundet i tingbøgerne. En af sælgerne i 1650 hed Jesper Olufsen, han var søn af Jesper Pedersens bror Oluf Pedersen, hvilket der senere vil blive gjort rede for.
I 1691 blev det forlangt, at alle selvejerbønder i hele det Skanderborgske rytterdistrikt skulle fremvise hvilke adkomster, de havde til deres ejendom, for at man kunne se om, det var "ret selveje". De skøder og andre adkomster, som blev fremvist, blev så i form af et ganske kort referat indsendt til kancelliet. Enkelte dokumenter blev dog afskrevet i fuld længde, og det var tilfældet med to adkomster som Jesper Olufsen var i besiddelse af.
Det ene var et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted mellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som, måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borum, som Søren Pedersen, mester Nielses tjener, det vil sige fæster, påboede med forskellige stykker tilliggende jord, "sønden og østen ved møllen og på den vestre side ved møllen, i damstedet i Bøstholm, inden Herskind markskel, for damstedet og stævning, samt af den gårds ejendom, Peder Nielsen Flensted dr. Hanses tjener påboer, et stykke jord og skov som kaldes Mølledammen ved den søndre og vestre side ved møllen, inden Herskind markskel". Til gengæld havde Peder Pedersen så udlagt noget af sin bondegårds jord og ejendom til de fornævnte kapitelsgårde.
Efter datidens skik og brug behøvede man ikke selv at få udstedt skøde på sin ejendom, når den var gået i arv, så det var adkomst nok, hvis man kunne fremlægge den oprindelige adkomst og samtidig godtgøre, at man var arving, så Jesper Olufsen har vel ment, det var tilstrækkeligt bevis for, at det var ret selveje. At han med sit skøde fra 1657 på gård og mølle var selvejer, betvivlede man da heller ikke fra ryttergodsets side, men mente dog, at selvom mageskiftet var blevet godkendt af kongen, så kunne det ikke ses af mageskiftebrevets indhold, at den deri omtalte jord var selveje. Men eftersom et mageskifte i lovens forstand er og var en ombytning af fast ejendom, må den afgørelse betragtes som en fejltolkning af teksten i mageskiftebrevet, og da den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så var det jord, som havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. De mange lovbud før og efter 1691 på møllen, med to tilliggende gårde, gadehuse og jord, har da formodentlig også omfattet denne jord. Desuden har møllen, som var selveje, ikke kunnet fungere uden en mølledam og den opstemning, som i teksten i mageskiftet er benævnt "stævning". Desuden er de mange lovbud i forbindelse med salg af arveparter i møllen og to gårde med tilliggende gadehuse vigtige kilder til oplysning om Peder Pedersens arvinger, ikke mindst, da møllen senere 1696 blev lovbudt og skødet til Jesper Olufsens datter Johanne Jespersdatter i 1696.
Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument: "Vi Frederik den anden med guds nåde -osv. med dette vort åbne brev under og tillader, at denne brevviser Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu har, og et hans børn efter hans og fornævnte hustrus død må og skulle have, nyde, bruge og beholde et boel udi fornævnte Borum liggendes, og hører til Borum kirke, med al samme boels rette tilliggelse udi deres livstid og så længe de lever, dog så at de deraf årligen betimeligen og til god rede skulle give slig landgilde og afgift, som der med rette plejer af at gange,som er til Borum kirke tre ørte korn, og hid til vort slot Skanderborg et brændsvin, to hofmands heste og to jægerheste at holde, og skulle de være vores lensmand her sammesteds, den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørige og lydige med hvis han dem på vores vegne tilsigendes vorder, og der som de derudinden findes forsømmelige og her noget imod gør, da skulle de der med have forbrudt dette vort brev. Thi forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunne, særdeles vore foged embedsmændog alle andre, fomævnte Peder Pedersen, hans hustru Maren Andersdatter eller et hans barn herimod på fornævnte boel eller nogen sin rette tilliggelse efter som forskrevet står, at hindre eller udi nogen måde forfang aI gøre. Under vor hyldest og nåde givet på vort slot Skanderborg den 25. dag marts år 1560 Under vor signet Frederik".
Til dette dokument bemærkede man, at det kun var givet til Peder Pedersen i Borum, hans hustru Maren Andersdatter og et deres barn, deres livstid, og at der ikke var tale om nogen frihed, og at det kun kunne have gyldighed, til de var døde, så det kunne ikke anerkendes som selveje, og det ligner da også mest af alt et fæstebrev. Desuden kan man af teksten "og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu haver, udlægge at hun i hvert fald må have været hans anden hustru. Navnet på en tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogle mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen i Borum, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kanfor alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde afderes gård. Peder Pedersen var altså blevet herredsfoged i 1547, og da en helt ung mand næppekunne bestride et sådant hverv, må man regne med, at han var født kort efter 1500.
1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virginis dag (14.dec.) til kongens retterting, i en sag mellem Bendict Jenses på den ene og Laurits Nielsen på den andenside. Referatet af sagen, som findes i Kancelliets brevbøger, er så kortfattet, at det er vanskeligt at forstå, hvad striden drejede sig om. Læser man hele dommen, som den er indskrevet i "tegnelser overalle lande", da ses, at Bendict Jenses i Skovby havde stævnet Las Nielsen, fordi han havde sået i hendes jord. Deslige havde hun stævnet Per Persen herredsfoged i Framlev herred, for han havde været Las Nielsens hjemmel, til at afføre (høste) samme sæd, og hun berettede, at samme gård var hende affæstet, og at det var sket, mens hun var flyttet fra gården, og hun syntes, at det var gjort med urette. Hun fremlagde kongens (fæste)brev på gården, som var givet, efter at gårdens jord var blevet tilsået. Dertil svarede Las Nielsen, at fogeden på Skanderborg slot havde sat Benedict Jenses ud på grund af forsømmelse, og at han siden havde fæstet den bort til Las Nielsen, som også havde givet landgilde af gården, så derfor lød dommen på, at han med rette bør nyde samme sæd, og at Per Persen ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
Var herredstingets dom blevet underkendt, kunne det have kostet Peder Pedersen dyrt, for den tidsdommere var selv økonomisk ansvarlige for dommene, de afsagde, og skulle, når en dom blev underkendt, udrede erstatning til den uretmæssigt dømte og desuden betale sagsomkostningerne ved appeldomstolene landsting eller den endnu højere instans, kongens retterting og desuden betale en bøde til kronen. Dette økonomiske ansvar var årsagen til, at herredsfogeder skulle være selvejere.
1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebærer afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Efter Peder Pedersens død nød hans enke Maren Andersdatter også nogen frihed for afgift, hvilket kan ses af lensregnskaberne, idet en sådan manglende indtægt bogførtes på regnskabets udgiftsside, hvor der 1609/10 står: "For omdraget med Peder Pedersens hustru i Borum, eftersom kongelig majestæt har forundt hende at være fri for gæsteri og malt, som udgives af den gård hun påboer, som er malt 4 ørter og 2 skæpper". Maren Andersdatter har således overlevet sin mand med en hel del år, for hun ses i regnskabet til og med 1623/24. Det taler ligeledes for, at han havde været gift to gange.
Børn i 1 ægteskab:
i Laurids Pedersen Borum
* 1543 i Borum sogn, † 6 aug. 1602 i Århus
Han var gift med præsteenke Maren Pedersdatter. Hendes første mand var magister Peder Hermansen. Han kom som den ældste søn til at gå den studerede vej. Han tog navn efter sin fødeby og brugte, når han skrev latin, navnet Bordingius, fordi han derved fik navn tilfælles med en dengang i den lærde verden berømt slægt, hvis stamfar dr. Jacob Bording fra Antwerpen, døde 1560 som professor i medicin og kgl. livlæge. I tidens løb blev da Borum ombyttet med Bording. Han blev student fra Århus latinskole, han blev baccalaureus 1572 i Rostock, og han tog magistergraden 3. september 1673 i Wittenberg. I maj 1574 søgte han stilling i Århus, stærkt anbefalet af universitetet i en skrivelse til biskoppen i Århus. Der var først tale om stillingen som skolemester, det vil sige rektor ved katedralskolen. Domkapitlet skal have svaret, at dertil kunne han ikke antages, fordi skolemesterstillingen allerede var besat. Det svar har man åbenbart ikke været tilfreds med i København, for den 9 december samme år fik biskoppen og kapitlet i Århus brev fra kongen. "Da mester Laurits Borum i lang tid skal have studeret både i København og udenlands og er duelig til at tjene både i skolen og kirken, hvorfor også de højlærde i København særligt have anbefalet ham til at blive skolemester i Århus, skulle de beskikke ham hertil med den til skolemesterembedet henlagte underholdning, da den nuværende skolemester er ved forsørget med kannikkedømmer, vikarier og andet." Laurids Borum blev så lektor, da stillingen blev ledig i 1578. Det var en af de højeste embeder ved domkirken. Stillingen var oprindelig blevet indført efter reformationen og blev varetaget af en præst, der, som særlig teologisk kyndig, skulle undervise stiftets præster i den rette lære. Blandt gamle dokumenter fra Århus rådstuearkiv er et kongeligt originalskøde.: "at efterdi vi forfare, at sognepræsterne udi vor købstad Århus, så og læsemester og skolemester der sammesteds have ingen vis gård og residens, som de kunde bo og have deres værelser udi, og der dog udi vor kære herre faders tid salig og højlovlig ihukommelse er gjort den forordning, at sognepræsterne med kannikkedømmer skulle være forsørget, der på det at fornævnte sognepræster, læsemester og skolemester og deres efterkommere må have visse gårde, som de kunde påbo, have vi af vor synderlig gunst og nåde undt og tilladt".
ii Niels Pedersen
* Borum sogn, † 1616 i Århus
Begravet i "Vor Frue kirke".
Han var gift (1) med Anne Jacobsdatter
Han var gift (2) med Kirsten Lauridsdatter
Han var gift (3) med Karen Jørgensdatter
I 1582 forligtes Niels Pedersen på sin søster Anne Pedersdatters vegne med Harlev bymænd om noget jord på Lillering mark, som var tilliggende Framlev Bundgård. Han var 1584 rådmand i Århus, senere borgmester og høvedsmand for borgervæbningen. Som mange andre byer havde Århus en borgervagt og en borgervæbning. Der skulle være bevaret en mønstringsrulle fra 1588, og på det tidspunkt var borgmester Niels Pedersen høvedsmand. Rullen omfattede i alt 383 mand, hvoraf de 70 bedst rustede var udstyret med harnisk, lange spyd og slagsværd. Blandt dem var også den anden borgmester Jørgen Sommerfeld og ni rådmænd, næstkommanderende hed Knud Olufsen. Det omtalte harnisk bestod af to lårskinner, et for- og et bagstykke, en stormhue og to handsker, og slagsværdet var så stort og tungt, at det måtte føres med begge hænder. Borgmester Niels Pedersen blev i 1608 af byrådet og 24 mænd sammen med Oluf Rasmussen valgt til at repræsentere Århus ved Prins Christians hyldning. Niels Pedersen var som sagt gift tre gange, og på epitafiet i "Vor Frue kirke" ser man ham som en ældre herre med fire voksne sønner og to drenge og modsat dem de tre hustruer og fire voksne døtre. Foran dem ligger fire svøbelsesbørn, børn der er døde som ganske små, af de øvrige ti børn kender man nu kun de tre sønner samt de tre døtre. Bag personerne ses en fremstilling af hyrdernes tilbedelse. Maleriet er indsat i en stor rigt udskåret og stafferet ramme. Epitafiet er fra omkring 1616, desværre mangler teksten, der må formodes at have siddet i det nu tomme topfelt. Den ovenstående fordeling af Niels Pedersens børn på to ægteskaber bygger på deres fornavne med hensyntagen til gammel opkaldeskik. En fordeling der bekræftes af en senere arvestrid om, hvem der var berettiget til at tage arv efter Kirsten Lauritsdatters søster Mette Lauritsdatter, som var gift med borgmester Søren Jensen Frost.
iii Anne Pedersdatter
* før 1550 i Borum sogn, † 27 nov. 1630 i Kalbygård, Låsby sogn
Hun var gift med Jon Andersen Delefoged på KalbygårdI en strid om ejendomsretten til en gård Tovstrup i 1669 fik ejerne, der da havde købt gården, tinglæst nogle gamle adkomster angående et mageskifte, som havde fundet sted mellem Jon Andersen og kronen. Det gamle tingsvidne var dateret 30 januar 1581. "bemelder i blandt andet, på fornævnte ting stod Peder Knudsen i Tovstrup for tings dom og bekendte, at det stykke jord, som kaldtes Vetholm, engjorden, som vender mod østen for Jon Andersens mølle og mølledam, som lå til den skovmølle til hans gård, der har han velligen undt og samtykt at må bruges til Jon Andersens mølle, fra en bøg stående øst op fra mølledammen ved den nordre side af skellet ved en gammel hulvej, til en hul eg stående ved den søndre side af skellet, og har herimod bekommet til sin gård igen til magelav et stykke jord og skov af Jon Andersen, som ligger i hans skovsmål, til sin bondegård i Tovstrup, som er fra engkæret og vester til 3 sten”. På tinget blev i 1669 fremlagt endnu et dokument, et pergamentbrev også fra 1591, som viser hvilken ejendom Jon Andersen fik tilskødet. "For tings dom stod forstandig mand Sejer Lauritsen i Voldby og Sejer Answeawn i Putrup, som var fornævnte Jon Andersen hans lovhævds lovhøringe, hvilke fornævnte to dannemænd her lyderlig i dag for tingsdom vidnede og kundgjorde, at de nu i dag hos var i Tovstrup i den gård, Las Jonsen iboer, der hørte og så de, det Jon Andersen gav en lov og gjorde en lovhævd selv tolvte med jordengens bønder og bondesønner, gildemænd, som var Rasmus Lauritsen i Sorring, Svend Knudsen, Laurids Andersen ibid, Rasmus Hvas i Tovstrup, Peder Jensen i Flensted, Jens Madsen i Holmstol, Niels Simonsen i Mollerup, øren Nielsen ibid, Anders Pedersen i Borum, Søren Jensen i Storring og Peder Frandsen i Galten."Det vil sige, at han havde to vidner til at bekræfte, at 12 selvejerbønder sammen med ham havde været med til at fastlægge det nye skel, og at det var ske til Lovtidedag", altså rettidigt, eftersom han på 3 forudgående ting til gengæld havde lovbudt en "hans jordegen bondegård i Tovstrup, som Rasmus Jonsen iboede", med al den tilliggende, 3 fulde otting jord over al Tolvtrup skov og mark, vådt og tørt intet undtagen i nogen måder, fra ham og hans hustru Anne Pedersdatter og deres sande arvinger til evindelig ejendom."
Børn i 2 ægteskab:
iv Anne Pedersdatter
* Borum sogn, † 1635 i Skovsrodsgård, Tulstrup sogn
Hun var gift med Jens Bertelsen i Skovrodsgård, Tulstrup sognGården nævnes første gang i 1554, da Jens Bertelsen blev udnævnt til delefoged for Skanderborg slot i Gjern herred. Delefogeden var en kongelig embedsmand i 1500- og 1600-tallet, som varetog kongens interesser på tinge og førte tilsyn med kongens bønder. Han havde også politimyndighed. Jens Bertelsen fik 27 nov. livsbrev på gården. Det betød, at han var fri for landgilde, arbejde, gæsteri og andre tyngende forpligtelser, hvilket også gjaldt hans efterlevende hustru.Tulstrup kirkes klokke hænger i en stabel ude på den aflange, næsten rektangulære kirkegård, der omgiver hele kirken. Indskriften på klokken fortæller bl.a., at den er støbt i 1652 af en klokkestøber i Odense, og skænket kirken af to af dens kirkeværger. Indskriften lyder:
»ANNO 1652 HAVER JENS BERTELSEN OC LAVERS BERTELSEN KIERCKEVERDER LADE STØBE
DENNE KLOCKE PAA KIERCKENS BEKAASTNING GVD TIL ERRE OC OS TIL GAFVN SAA STØBER
VI DIG I JESV NAFN«.
v 1652 Anders Pedersen
* ca. 1551 i Borum sogn † feb. 1631 i Borum sogn
Han blev gift (1) med Maren Pedersdatter
Han blev gift (2) med Barbara Nielsdatter
Han blev gift (3) med Boel Lauridsdatter
vi Peder Pedersen
* i Borum sogn, † 5 nov. 1652 i Århus
Han var gift med Maren Lauritsdatter. Han var byfoged i Århus ml. 1606 og 1609 og er antageligt derefter blevet købmand, han var rådmand ml. 1624 og 1626, og han var borgmester i Århus i 1636 - 39 samt i 1649. Ægteparret døde kort tid efter hinanden. Den 21. dec. 1652 blev der holdt skifte, og han har været en velhavende mand, men selvom han efterlod sig fast ejendom, var der også megen gæld. "Den gård og ejendom, salig Peder Pedersen iboede, med et fuldt gårdsavl og markjord, som dertil udi alle Århus vange liggende" blev vurderet til 660 sldl. "Dernæst syv bider, liggende her i Århus i Møllestien mellem Niels Bondesens have og den liden gyde, vurderet for 300 sldl", dog med en tilføjelse " er agtet 20 dlr. ringere, eftersom de ej for et fuldt syn kunne udlægges". Skiftet et sluttet ned et udlæg til kreditorerne og med lodkastning mellem arvingerne om, hvad de skulle have af det, der blev til overs.
vii Oluf Pedersen
* 1570 i Borum sogn, † 1650 i Borum sogn
Han var selvejerbonde og herredsfoged i Framlev Herred.
Han var gift med Karen Sejersdatter, datter af ridefogeden på Oustrupgård og herredsfoged i Gern herred Sejer Andersen Bonde og Johanne Eriksdatter Grøn. Hun var altså sønnedatter af herredsfoged Anders Bonde. Dette viser det umulige i, at Maren Andersdatter også skulle være datter af ham.
Tingbog 1598 Borum, Framlev Herred, Århus Amt.
Borum Oluf Pedersen for en kvinde han havde med at gøre. 2 dlr.
viii Jesper Pedersen
* 1571 i Borum sogn, † 1655 i Oustrupgård, Røgen sogn
Han blev gift senest 1599 med Johanne Eriksdatter Grøn som var svigermor til hans bror Oluf Pedersen. Hun var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gjern herred. Oustrupgård blev efter Jesper Pedersens tid kaldet "Herredsfogedgården". Ved den senere opgørelse af arven efter ham og Johanne Grøn kan man se, hvad de ejede og en del om familieforholdene efter herredsfoged Peder Pedersen i Borum.Se nærmere om Herredsfoged Jesper Pedersen i afsnittet herunder.
3305 Maren/ Marine Andersdatter † ca. 1624 i Borum sogn
Det vides ikke, hvornår Peder Pedersens - antagelig første - kone døde, og han blev gift med Maren (Marine) Andersdatter, men det kan med sikkerhed fastslås, at hun ikke var datter af herredsfogeden i Gern herred Anders Bonde på Oustrupgård i Røgind sogn, som visse kilder anfører (S. Leth Danielsen). Oustrupvej 75, Røgen ”Oustruplund” Udstykket fra Oustrupgård i 1857
Herredsfoged Jesper Pedersen
Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrupgaard 1599 - 1651 får stor betydning for slægten og dens udredning.
Jesper Pedersens kone, Johanne Eriksdatter Grøn var som sagt enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. 1604 blev Jesper Pedersen fritaget for landgilde mv. så længe han var herredsfoged, og 4 år efter nedsættelsen af afgiften af kronens korntiendepart af Sporup sogn.22. april 1608 blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bønderne indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken. De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven.
Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn. l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.
Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arvelodderne efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626. Kongetiende 1617-18. Stedsmål af kongens anpart korntiende. Den 3. november er oppebåret af Jesper Pedersen i Oustrup til stedsmål af K.M.s anpart korntiende af Røgen sogn, som ham er stedt og fæstet hans livstid og skylder 7 ørter korn er 7 dlr.Hads herred 1633-34. Stedsmål. Laurits Sørensen sst. af noget jord i Åkær mark, Jesper Pedersen i brug havde og fradøde. 4 dlr.
Gern Herred 1639-40. Stedsmål. Søren Jensen i Dallerup til husbondhold af ½ selvejergård sst., Jesper Pedersen i Oustrup tilhører. 5 dlr.
Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen til husbondhold af 1 selvejer bondegård sst., for-skrevne Jesper Pedersen tilhører. 1 dlr. 1 okse.
Gern herred 1640-41. Stedsmål. Jesper Pedersen i Oustrup af 2 små stykker jord på Klintrup mark, og under den ene ager på Oustrup agerende, hvor i kan sås 3 skæpper byg, skal deraf årlig give til Røgen kirke, hvor samme jord tilligger 1½ skæppe byg. 1 dlr.
Det har ikke været et øde eller forfaldent bondehjem, Jesper Pedersen drog ind til, og selv er han næppe kommet tomhændet til Oustrupgaard; det er derfor ikke sandsynligt, at udbetaling af arv til hustruens tre børn af 1.ste ægteskab har forvoldt noget dagligt afsavn for ægteparret, især da arven i hovedsagen bliver jordegods, der tidligere havde tilhørt Sejer Bonde som selveje. Desuden er Jesper Pedersen vel som andre fogeder fritaget for at svare en del af de på gården hvilende afgifter, og på de af Sejer Bonde fornyelig opførte bygninger har han næppe haft store udgifter.
I lenets Jordebog for 1603-04 er gårdens skyldangivet at være 3 ørte Rug, 3 ørte Byg, 3 ørte Havre, ½ Fdg. smør, 1 svin, 6 hofheste, 4 jægerheste og 3 Skl. af et hus i Toustrup. I stedet for smørafgiften af stadsgårdjorden, der er omtalt i regnskab af 1573, er her fastslået, hvor mange heste, der skal holdes på gården. -- Endnu på dette tidspunkt nævnes Jesper Pedersen som "Landbo-Bonde" (Fæstebonde), men inden udløbet af året 1604 er han andet steds nævnt som herredsfoged over Gjern Herred, et hverv, som han røgter i henved et halvt hundrede år.
Det var på den tid almindeligt, at Kronens tiende bortfæstedes til stedkendte, ansete mænd, en ordning, der som regel bragte størst fordel for sidstnævnte part. Det falder således i Jesper Pedersens lod at overtage fæstet af Sporup Sogns Kongetiende mod en årlig ydelse af 5 ørte rug, 5 ørte byg, 1½ ørte 5 Skp. havre og 7½ Skp. gryn, og i stadfæstelsesbrevet af 19. april 1608 sikrer kongen ham fæstet for livstid. Mærkeligt nok giver kongen ham få dage eller afslag i fæsteafgiften. I kgl. åbent brev af s. å. er havre- og grynydelsen strøget, og Jesper Pedersen slipper med kun at betale de 10 ørte korn årlig, vist i dobbelt forstand en "Kongehandel" for herredsfogeden.
Ud over skematiske optegnelser i jordbøgerne er intet nævneværdigt fundet om Oustrupgaard før 24. april 1622. Nævnte dato får gården besøg af tre af rigets fornemme adelsmænd: Rigsråd Eske Brock til Gl. Estrup, Lensmand over Dronningborg Len, Rigsmarsk Jørgen Skeel til Sostrup og Knud Gyldenstjerne til Tim og Lyngbygaard, Lensmand på Hald. Adelsmændene var på rejse og kendte måske fra rejser eller jagtudflugter med den unge konge Jesper Pedersens navn fra hjemmet i Borum, der ikke var ukendt med at tage mod fornemt besøg; eller måske de havde kendt Sejer Bonde og hørt om "Slottet" og om de "gode Lossementer og Staldrum" i Oustrupgaard og har derfor valgt sig dette sted som opholdssted og natteherberg under rejsen. Det er nok muligt, at Jesper Pedersen har følt det som en ære at modtage så fornemme gæster, og sandsynligvis har han under besøget været iført kisteklæderne og har i lighed med adelsmændene ikke manglet pibekraven om halsen eller Degen (Kaarde) ved siden (se billedet på ligstenen), og selv om Eske Brock ikke ved den lejlighed har anbragt noget kryds ved dagbogens dato, hvad han ellers havde for skik, når han fik sig en god rus sammen med kongen, så har dog nok herredsfogeden og hans gæster efter datids skik kortet dagens sidste timer ved at drikke en skål øl eller et bæger med hverandre, forinden de begav sig til ro i Oustrupgaards lune alkover.
Nogen betaling for opholdet har Jesper Pedersen vist ikke ønsket at modtage og er sikkert heller ikke blevet betaling tilbudt, men i Eske Brocks dagbog anføres, at adelsmændene forinden afrejsen "overrakte kvinden en pengegave".
Om kvinden, der her omtales, er Johanne Grøn er uvist; måske er hun allerede død på det tidspunkt (1616), da Ligstenen i Røgen Kirke bekostes, og Jesper Pedersen gift anden gang og da måske med den Karen Pedersdatter, om hvem det i Sognejordebogen af 1661 hedder: "Karen Pedersdatter, som forrige år boede i Oustrup og nu har i fæste noget jord til Røgen Kirke liggende". Det ligger nær at antage, at det er hende, der har skænket prædikestol til Røgen Kirke, da stolen bærer navnebogstaverne K. P. D.
Skønt den efterfølgende tid med Christian IV.s krige er rig på begivenheder, der var skæbnesvangre såvel for land og folk som også for befolkningen i Gjern og omliggende herreder, er Jesper Pedersens navn kun truffet enkelte gange og da uden at være knyttet til sager af nævneværdig betydning. Først efter Wrangels plyndringer under krigen 1643-45 dukker den gamle herredsfoged "frem aa Da’r" og skal da sammen med ridefogeden fra Silkeborg syne krigsskaden i herredets hårdest hjemsøgte Sogne: Linaa, Skanderup og Sporup. Og endelig nævnes han 1651 som den, der skal betale »een part 6 ørte havre ög i Rdlr" som andel i den afgift, derunder navn af plovhavre el. hospitalhavre fra gammel tid var pålagt herredet at yde til Aarhus Hospital.Jesper Pedersen er nu en gammel mand, og efter omtrent i et halvt hundrede år at have beklædt stillingen som herredsfoged bliver han ca. 1650 afløst af Henrik Lauridsen, der efter at have tjent slotsfogeden Henrik Spend i Skanderborg har overtaget fæstet af en gårdpart i Kalbygaard, og ret længe derefter har det næppe varet, før døden har ramt den gamle herredsfoged.
I Røgen kirke ligger den smukke gravsten over Johanne Eriksdatter Grøn og hendes 2 ægtemænd med portrætfigurer og denne indskrift:
"HER ER BEGRAFVET ERLIG MAND SEIER ANDERSEN I OVSTRVP, FVRDOM RIDEFOGIT TIL SKANDERBORIG SOM I EN CRISTELIGE TRO AFSKILDIS FRA DENNE IAMMERDAL DEN 6 SEPTEMBRIS AAR 1598, MED SIN KIERE HØSTRV, ERLIG OC GUDSFRØGTIG QUINDE JAHAN GRØN, SOM DØDE DEN - AAR . HER HOS HVILER SIG HINSIDIS ANDEN HOSBVND ERLIG MAND IESPER PEDERSEN FØD I BORVM FORDVM HERRITZFOGIT I GIERN HERRIT SOM DØDE - AAR - OC LOD HAND BEKOSTE OC VDHUGGE DENNE STEN 1616, GVD GIFVE DENNOM ALLE EN ÆREFVLD OPSTANDELSE AMEN"
De 2 sidste dødsår er ikke udfyldt, men det vides, at Jesper Pedersen døde ca 1655. Han efterlod sig ingen børn.
Blandt dem, der tager arv efter Jesper Pedersen, er børn og børnebørn af hans søskende i Borum samt Anders Jonsen i Vissingkloster, der formentlig er søn af Jesper Pedersens søster Anne Pedersdatter, tidligere gift med afdøde Jon Andersen af Kalbygaard.
Det arvede gods omfatter bl. a. jord og skov i Bjarup og Volstrup, skovskifter i Sorring Nørskov (Haverballe. Holm-Ris m.m.). Part i en gård i Klintrup med et gadehus s. St., part i en gård i Røgen og et hus i Toustrup.
Gennem en længere årrække i tiden efter 1661 er parter af nævnte arv og de til denne arveberettigede personer ofte omtalt i Gjern og Framlev Herreders tingbøger, og da arven især tilfalder medlemmer af det gamle fogeddynasti i Borum, der tæller mange medlemmer, og da tillige en del af disse omtrent på samme tid tager arv efter tidligere omtalte Karen Sejersdatter, hvis arv fra Oustrupgaard endnu er i slægtens eje, giver tingbøgerne interessante oplysninger om de to gamle slægter i Oustrup og Borum; men til gengæld volder det adskillige vanskeligheder at holde de to grupper af arvtagere ud fra hverandre.
Med herredsfoged Jesper Pedersens død er en hundredårig periode af gårdens historie afsluttet; et nyt afsnit begynder og finder omtrent hundrede år senere sin afslutning ved ryttergodsets salg 1767.
Gravsten i Røgen kirke over herredsfoged Jesper Pedersen, hans hustru Johanne Grøn og hendes første ægtemand, ridefoged på Skanderborg Sejer Andersen i Oustrup.
|
|
ca. 1509 - 1586 (~ 77 år)
