| Notater |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
8. OLUF PEDERSEN født i Borum, død sst. før 1650. Gift med Karen Seiersdatter født i Oustrupgård,
død i Borum efter 1651 og før 1667.
Børn:
- 42 Peder Olufsen
- 43 Johanne Olufsdatter
- 44 Maren Olufsdatter
- 45 Sejer Olufsen
- 46 Karen Olufsdatter
- 47 Jesper Olufsen
- 48 Anne Olufsdatter
Oluf Pedersen var selvejer i Borum, hans og hustruen Karen Sejersdatters navne kendes fra deres børns salg af arv efter Jesper Pedersen, og fra deres børn og børnebørns salg af arvelodder i Sorring og Røgen. Karen Sejersdatter var datter af Sejer Andersen Bonde og Johanne Grøn, som anden gang var gift med Oluf Pedersens bror Jesper Pedersen.
Oluf Pedersen og Karen Sejersdatters sønner Jesper Olufsen og Sejer Olufsen solgte i 1661 to skovskifter i Sorring til Anders Lauritsen sst. "som er os arvelig tilfalden efter vores salig mor Karen Sejersdatter, som boede og døde i Borum, deslige den arvepart, som Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustrus Johanne Olufsdatters vegne i lige måde er hende tilfalden efter hendes salig mor Karen Sejersdatter og (som) jeg fornævnte Jesper Olufsen har hende afkøbt, efter skødes formelding".
9. JESPER PEDERSEN født i Borum, død før 5/10 1650 og omtrent 1599 gift med Johanne Grøn i Oustrupgård, død efter 9/12 1626.
Jesper Pedersens kone, Johanne Grøn var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. Senest 1608 blev Jesper Pedersen herredsfoged i Gern herred, for 22. april det år blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.
Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del af hvert tiende høstet neg. Bønderne indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.
De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om. hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.
1639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen.
Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender. Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arvelodderne efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626.
|
|
ca. 1560 - ca. 1649 (~ 89 år)
