| Notater |
- Visti Christensen
Fødselsdato - sted circa 1515
Egebjeggaard, Vridsted S., Fjends H.
Død: 1600 (85)
Egebjerggaard, Vristed S.
Nærmeste familie:
Søn of Christiern Vistisen og nn
Husband of Dorette Sivertsdatter og Maren Andersdatter
Far til Oluf Vistisen
Halvbror til Knud Christensen
Visti Christensen
Født: 1520 (1515 JD og Langholtz) Egebjerggård, Vridsted. Død: 1600, 80 år (85 år JD)
Far: Christiern Vistisen
fc. 1485
Mor:
Gift 1: Maren Andersdatter
Gift 2. Dorthe Sivertsdatter
ifølge Langholtz og nedenstående retsag
Selvejer Egebjerggaard (nævnt 1542 og 1576) Herredsskriver
1548-159? herredsskriver og selvejerbonde, på en tid, da kun 4-5 bønder i herredet var selvejere.
Han nævnes i et aabent Brev af 30. Marts 1571, hvor Kongen bevilger, at den af Hr. Otte Krampen med kongelig Tilladelse indsatte Herredsskriver i Fiends: Herred, Visti Christiernssen i Jegebierg (Egebjerg}, i hvis Sted der nu skal være indsat en anden Herredsskriver, uden at Kongen dog kan se nogen rimelig Grund for Visti Christiernssens Afsættelse, strax igen maa blive Herredsskriver; han skal holde Tingbogen klar og give de Domme, Vidnesbyrd og Breve, som skulde udgives paa Tinget, beskrevne fra sig, saaledes som de ere afsagte og vundne.
Notes: Den 30/3 1571 skriver kong Frederik II at Visti Christensen skal være herredsskriver som han har været tilforn.
I 1542 tilbagekøber Visti Christensen sammen med farbroderen Jens Vistisen Egebjerggård til Vistislægten. Det må formodes at selvejerrettighederne, som det skete i Himmerland, var blevet slægten frataget efter Skipper Clements fejlslagne bondeoprør i efteråret 1534.
I 1542-1546 nævnes Visti Christensen og Jens Iversen, som ejere af hver en halvdel af Egebjerggård. Da Corfitz Tønnesen Viffert i 1569 var blevet lensmand på Hald slot krævede han ægt og tægt af selvejerbønderne Visti og Knud Christensen i Egebjerg, hvilket naturligvis førte til en retssag, som de to brødre vandt i 1577. Under denne rettergang samlede de to brødre hele deres slægt i Fjends herred til, som et fuldt stokkenævn på 24 mand, at vidne på tinge, at der aldrig havde hvilet nogen pligt for Egebjerggård til ægt og arbejde til Hald. Ved denne lejlighed får man at vide hvor udbredt Vistislægten var på egnen, og disse 24 navne har dannet grundlag for vidtgående studier i slægtens historie.
Ovennævnte medejer Jens Iversen er iblandt familien.
Visti Christensens søn Oluf bliver født i 1642.
I Hald lens jordebog 1599 nævnes "Hr Oluff og Visti Christensen i Egebjerg", men i 1603 kun Visti Christensens søn Oluf Vistesen. I 1610 ejer Oluf Vistisen og Jens Christensen hver en halvdel. Visti Christensen dør år 1600 (skifte i Viborg landsting dombog 1617A, folie 237)
Visti Christensen var muligvis gift med den Dorrette Sivertsdatter, som nævnes i et Missive fra Regeringsraadet til Jørgen Skram d. 15. Juli 1588. Det hedder her, at denne Brevskriverske, Dorrette Sivertsdatter i Ingeborg (Egebjerg} i Fiends Herred, har berettet, at der er Trætte mellem hende og hendes Naboer angaaende nogen Sod og Tørv, som de efter hendes Mening have opbrudt af hendes Dige og brugt til deres Fæhusvæg, medens de mene at have taget det paa deres eget; Sagen er kommen saa vidt, at de to af hendes Sønner, der have vidnet derom, ere blevne fællede for deres Vidnesbyrd, alene fordi Modparten har ført Syn derpaa, som har erklæret ikke bestemt at kunne sige, af hvis Dige samme Sod var taget, og fordi de have vidnet i deres Moders Sag, hvori hun mener, at der giøres hende og dem Uret. Da Trætten er opstaaet af en ringe Ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram} betænke alt til det bedste med dem, saa de ikke for en saa ringe Ting skulde komme i Æres, Penges eller Godses Fortabelse.
Børn: 1542 - Ole Vistesen fc 1560 d. 28 mar 1621 Vridsted S. (Langholtz)
Visti Christiernsen var gift med Dorette Sivertsdatter.
Hun nævnes i et Missive fra regeringsrådet til Jørgen Skram 15.7.1588. Det hedder heri, at denne brevskriverske Dorette Sivertsdatter i Engeberg i Fjens herred har berettiget, at der er en trætte mellem hende og hendes nabo angående en sag om tørv, som de efter hendes mening have opbrudt i hendes dige, og have brugt til deres fæhuuskvæg, medens de mener, at de har taget det af deres eget sted.
Dommen lød: Da trætten er opstået af en ringe ting, som intet er værd, skal han (Jørgen Skram) betænke til det bedste for dem, så de ikke for ringe ting skulle komme i Æres Penge eller Lodses fortabelse.
1545-1546: Bøndergods i Vridstedt sogn, Visti Christjernsen og Jens Iffversen i Jegibierg 9 skilling i vinterskat og 41/2 i sommerskat. (Hald Lens regnskaber 1542-1546) 1550: Visti Christiernsen førte i dette år en proces om nogen ejendom i Egebjerg og 4.6 faldt landtingsdom i sagen. (Typografiske samlinger på papir. Cand. Mag. Aakjær har skrevet en artikel) "en gammel skelstrid" i Skive folkeblad 20.5.192 4, sålydende:
Skelsag Noget af det, som tiest ses blandt fortidens bønder, når de kævledes på tinge var hvor skelstenen skulle stå mellem forskellige ejerlav. Her var det farligt sprængstof til strid og delemål og dobbelt farligt, hvor forholdene var lidt indvik lede. Således var det også med de Vridsted mænd i Fjends herred. De havde altid haft svært ved at blive enige med manden på Egebjerg, som fra gammel tid var selvejer, og som endog var en af de få, og som endog var en, der holdt sit hoved højt eft er Klementsfejden, da næsten alle de oprørske bønder, der hidtil havde været selvejere, pludselig en morgen vågnede som kronens hov-og fæstebønder, der kønt måtte gøre hov og køre den lange vej fra Vridsted, Fly, ja helt oppe fra Dommerby t il kronens slot og lensmannens sædegård Hald. Om en sådan skelstrid handler den landtingsdom af 4.8.1554, som jeg her skal fortælle hovedtrrækkene af. To vrede herremænd, som var ejere af Vridsted bys fattige fæstegårde, havde denne dag stævnet herredsfogden i Fjends herreds Kræn Pæsen i Trevad (Treuoy) til tinge. Det var de ærlige og velbyrdige mænd Erik Skram til Hastrup og Christen Sty gge til Randrup. Det gods, som Erik Skram havde i Vridsted, stammede fra herr Mogens Lauridsen Løvenbalch, en vidtberejst riddersmand, som var gift med den bekendte "skotske kvinde på Tjene". Oprindelig havde godset tilhørt kronen, men i d ronning Margrethes tid var det kommen til hendes fuldtro landsdommer Jens Nielsen Løvenbalch på Avnsbjerg, og gennem ham til de følgende Løvenbalcher. Nu mødtes da de 2 herremænd, og klagede over herredsfogden for tvende domme, han havde dømt mellem Visti Christjernsen i Egebjerg og deres "tjenere (fæstebønder) i Vridsted. Klagen lød på, at Christjern Pedersen, der jo som alle herreedsfog eder dengang, stred mod tidligere domme ved både herredsting og landsting. Heller ikke skulle han have "sat breve ret ind i dommen". Måske kunne denne Trevadbonde Kræn Pæsen hverken læse eller skrive, så det var ikke let for ham at være her redsfoged. Visti Christjernsen var jo også blevet stævnet, og han havde de breve med, "som han bar i rette", dengang dommen blev dømt og desuden havde lovhævd, som Nis Lassen, Las Lettes søn haver gjort i Vridsted mark. Den hårdest anklagede Kræn Pæsen mødte også og "mente sig at have dømt rettig var da'tt sær" og fremlagde sine domme. Den første lød på " at de mænd i Vridsted ikke burde drive deres kvæg i Egebjerg mark og grønagre", og de Visti Christiernsen har genkøbt den og "haver den endnu i brug og hatale?, Vridsted mænd havde til hannom for at have gjent (jaget) d et til skade eller slaget det i mark, som hørte til Vridsted med rette. Nu var det Vridsted bøndernes herremænd til at svare, og de lod heller ikke vente på sig. Erik Skram trak 2 domme frem, som han beråbte sig på en landtingsdom af 1518, lød på, at gode mænd havde efter kongelig Majestæts befaling dømt markske llet imellem Vridsted og Egebjerg "uretfærdigen at være", og herredsfogden havde dømt de skel sten, ingen magt at have, og sandemænds tog burde død og magteløs at være er ejere til Vridsted til hinder eller skade at komme, og sendemmænd bur de være pligtige samme sten at optage. Dernæst fremviste herremændene en herredsretsdom, at Visti "ej burde indtage deres fæ og gjenne (jage) i hus i forte og fælled (drivvej og fælled) og haver gjort uret og burde stande til rette, hvis han det gjort havde, førend der blev gjor t markskel mellem Vridsted by og Egebjerg." Erik Skram fremsatte da det spørgsmål i retten, om Præn Pæsen ikke nok havde gjort deres tjenere uret og burde stande til rette, og beklagede, at han ej havde indsat dommen det, som Dannemænd stod for Rings dom og vidnede for ham, før han d ømte. Han fremlagde mændenes vidne, at 10 dannemænd havde vidnet, at "de soe Visti Krænsen slou Vridsted hyrde (hjorde) oven over Bredmose Falling på sin ausel og arm med en fork. Endvidere havde 2 andre mænd vidnet i sandt vidne, "at de s oe (så) at Visti og hans folk tog Vridsted fæ i Bremose og gjente det over Hiedesagger Siigh", Erik Skram mente, at Kræn Pæsen "slig havde gjort for villie og venskab og dermed at have gjort uret." Det ser jo ud til efter de to danesvendes beretning på godt jydsk, at vreden er løbet af med Visti, når han sådan lader forken danse på "Auslen" af den arme byhyrde, som naturligvis har gjort sin pligt, som byens embedsmand. Men Visti lod sig ikke sådan forknytte. Han mødte frem med kgl. Majestæts (formodentlig efter Klementsfejden" købebrev, at han og hans medarvinger havde købt Egebjerg af kgl. Majestæt med alt sin rettighed. Han var herre i sin egen gård, sk ulle han mene. Oveni handelen fremviste han selve Erik Skrams åbne beseglede brev, at han kendte sig ingen ret at have i Egebjergs mark uden 2 enge, kaldet Svinsvig. Nej, det var godt nok mente Erik Skram, det skulle han aldrig fragå, at han ingen rettighed havde i det køb og i det hele taget i Egebjerg mark uden Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger udenfor, men det var jo også den, striden stod om. Det var netop der, den vrede Visti havde brugt forken og gennet Vridsted høvder fra, og denne fælled, det ville han fastholde, den skulle være til Vridsted by og ikke til Egebjerg. Og nu spillede Erik Skram sin sidste og bedste trumf ud, uden tvivl det kort, som fik dommerne på landstinget til at melde pas, og Visti Krænsen og hans gode ven og makker Kæn Pæsen gå bet. Han fremlagde et vidne af 1470, som I danemænd hav de vidnet, lydende, at dennem vitterligt var og havde spurgt fader og forældre, at Bremose og Svinvig fælled og den mark, som ligger ovenfor, havde været fægang til Vridsted by i tresindstyve år og mere, og at Svinvig enge haver ligget til den "store gård" Nis Person, da iboede, ulastet og ukæret af alle. Det var ikke til at tage fejl af. Endvidere havde Erik Skram et tingsvidne af 1548, hvorved Visti forgæves havde æsket breve og bevisligheder for sin ret til forte og fælle. Så havde dommerne hørt nok. "med flere ord og tale deromimellem løb" og de slutter med denne højtidelige domsformel: Da efter tiltale, gensvar og breve, bevisning, så og sagens lejlighed sagde vi, der så på den ret, at efterdi Christern Per son ikke ville indsætte udi si dom, de som danemænd vidnede for hannom, og desligeste imod herredstingdoms vidnesbyrd havde kvit dømt Wisti Christiernsen, som slou Vridsted Hyrde og gjente Vridsted hjord af Bremose fælled og den mark, som l igger ovenfor, at have været Fællig og fædrout til Vridsted by, da haver han herudinden dømt og gjort uret og bør for samme dom at stande til rette efter lovens lydelse. Så melder de punktum på latin. Til vidnesbyrd og om denne sag, ere vore segl indtrykt under dette brev. Visti blev nødt til at bruge sin fork på mere dagligdags vis, og Kræn Pæsen blev ikke herredsfoged mere. I åbent brev af 30. marts 1571 bevilger kongen den ene af Otto Krumpen mot kgl. Tilladelse indsatte herrredsskriver for Fjends herrith Wisti Christiernsen i Jegebjerg i hvis sted, der nu skal være indsat en anden herredsskriver, uden at kongen kan se nogen rimelig grund for Wistis afsættelse, straks igen være må blive herredsskriver. Han skal da holde tingbogen klar, og give domme, vidnesbyrd og breve som skulle udgives på tinge, beskrevne fra sig, sålænge, de ere afsagte og vundne.
Afskrift jan.2000 Mie Sørensen
Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Copyright 1989: Carl Langholz og Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS. Udgivet af Dansk Historisk Forlag med støtte fra VELUX FONDEN af 1981.),
|
1520 - 1600 (80 år)
