| Notater |
- Visti Olufsen Visti Olesen ifølge Langholtz
Født: Abt 1610 Egebjerggård, Vridsted S. Død: c. 1690 80 år Selvejer Egebæksgaard
Far: Ole Vistesen (Oluf Vistisen)
Mor: Maren Christensdatter Haderis, Haderup S.
Børn:
• 1. Ole (Sevel) Vistisen f. 1640 d. 16 Dec 1708 Trandum, Sevel 68år
• 2. Oluf Vistesen f. 1642 Egebjerggaard d. 1722 Søndergaard Vroue S Fjends H
• 3. Gregers Vistisen f. 1644 Egebjerggård.d. 1699 Søndergård i Vroue
• 4. Maren Vistisdatter f. c. 1645
• 5. Christen Vistisen fc. 1648 Vroue S. D. Vridsted S.Fjends H.
• 6. Peder Vistisen f. 19 Aug 1653 Egebjerggård D. Haderup, Ginding herred, Ringkøbing A
• 7. Dorthe Vistisdatter f. 1660 Egebjerggård, Vridsted.
Visti Olufsen, må være født omkring 1610, og død ca 1690. Han er selvejergårdmand og ejer halvdelen af Egebjerggård, beliggende syd for Vridsted. Her er han nævnt allerede 1637 som jordegen gårdmand, og han er nævnt flere gange op til 1688.
Hans hustrus navn er ikke kendt, men de har mindst fem børn:
• 1. Gregers Vistisen
• 2. Oluf Vistisen født i 1642, efter ham fortsætter Olufsen eller Olsen navnet.Oluf Vistisen bor på Søndergård i Vroue. Denne gård overtager han efter broderen Gregers, denne boede på Søndergård i årene 1668-1688.
• 3. Peder Vistisen bliver født den 16/8 1653, og han gifter sig ca år 1690 med Kirsten Knudsdatter til at overtage en del af Faarbækgaard . Deres søn, Visti Pedersen, der gifter sig i 1738, er nok født ca 1700.
• 4. Ole Vistisen født i 1640 og død i Trandum, Sevel i 1708, og
• 5. Dorthe Vistisdatter som bliver gift med en søn fra Faarbækgaard, Morten Nielsen, og dermed tilfører en yderligere del af denne gård til Visti slægten.
I matriklen fra 1688 står det at Hans Knudsen ejer Egebjerggård og at Jens Mortensen 1/3 og Visti Olsen er 2/3 fæstere på den.Hartkorn er sat til 13-5-3-1. På samme tid er Søndergård i Vroue ejet af Visti Olsen og fæstet af Gregers Vistisen. Ny hartkorn er her 5-6-1-0.
Visti Olufsen var den fornemste af de mænd, der i det 17. århundrede boede i Egebjerggaard i Vroue, hvor sønnen Gregers Vistisen først boede, senere sønnen Oluf Vistisen. Endvidere ejede han en part i Faarbækgaard, jvr.
Cand. mag. J. C. Hansen har skrevet en interessant artikel på 10 sider omhandlende udviklingen i perioden år 1600 til 1800 på Faarbækgaard og forbindelsen til Visti Olsen slægten gennem flere slægtsled. Denne artikkel er fundet i Årbog for Viborg fra 1945, page 113-122.
Hermed følger et kort resume´: Næppe nogen anden gård her på egnen bevarede de rent middelalderlige ejerforhold så langt ned i tiden som Faarbækgaard - nemlig til omkring år 1800. Derved giver denne gård et klart billede af, hvorledes udviklingen er gået fra slægtseje til enkeltmandseje og fra gård til landsby; for mens Fårbæk endnu ved år 1700 kun var een stor gård, med flere beboere, er der jo nu en landsby med fem gårde og et boelssted.
Bøndergårdene i gamle dage var i reglen store slægtsgårde hvor mange slægtsmedlemmer kunne have part, og hver parthaver havde ret til årlig fra gården at modtage en kornafgift, hvis størrelse stod i forhold til den part, han ejede i gården. Denne bondeskyld, som den kaldtes, kunne altså variere fra enkelte potter rug årlig for en lille part, til flere tønder, hvis ejeren ejede en stor part. Loven tillod ikke, at en slægtsgård blev udstykket til parthaverne, så de hver især fik et lille stykke jord svarende til hans andel. Ej heller måtte den, hvis den havde et stort jordtilligende, drives under et som en herregård. Jordlovgivningen havde af praktiske hensyn fastslået at en plovs jord , var den rette størrelse for en selvstændig bondebedrift. Toges mere jord ind til dyrkning end en plov kunne magte, så måtte man tage en fæster ind i gården til den anden plov og så fremdeles. På den måde kunne det ske at en gård, efterhånden som driften udvidedes, kunne komme til at huse adskillige familier.
En gårds jordtilliggende bestod af to forskellige dele: den dyrkede jord og herligheden. Herligheden var den del af ejendommen, som henlå som hede, mose, kær og eng. Kort sagt alt hvorfra man kunne hente udbytte lige fra naturens hånd, uden dyrkning eller kultivering af nogen art. Denne del, herligheden altså, tilhørte landets konge, således at bonden havde brugsret dertil, men var pligtig derfor at yde kongen en vis årlig afgift. For Faarbækgaards vedkommende var afgiften i 1613 følgende: 3½ tdr rug, 1 får, 1 lam, 12 hestes gæsteri, samt 4 skilling ledingspenge. Senere ses det at være ændret til 4 tdr.og 5 skp. rug, mens bondeskylden til samtlige slægtsmedlemmer årlig er 6 tdr. rug. Det vil sige at kongens ret i denne selvejergård er ca 3/7 dele, mens slægtens er 4/7 dele. I 1661 solgte kongen kronegodset Lundenæs, hvorunder Faarbækgaard hørte, til en herremand, som derved fik ret til den, men det berørte ikke slægtens selvejerret.
Med hensyn til bygninger var Faarbækgaard een enkelt stor gård, og i 1613 kun beboet af en enkelt familie, een ejer, nemlig Peter Poulsen. I de følgende 75 år går det stærkt, først deles jorden i to lige store dele, således at to beboere (familier) nu får halvdelen af hver vang at dyrke, nu kommer der altså to plove igang. Ved næste deling, deles de to halvdele hver i tre dele, så der nu er plads til seks familier, og seks plove, der er taget meget jord ind til dyrkning. I 1688 bliver al Danmarks jord vurderet på grundlag af jordens bonitet og ydeevne og sat i hartkorn. For Faarbækgaard sattes hartkornet til 18 tdr. 1 skp., en stor stigning; det sædvanlige var faktisk en sænkning i forhold til 1661.
Omkring år 1600 havde Peter Poulsen været ene om at drive gården. Hans søn eller svigersøn, Christen Mørch, overtog gården vel omkring 1630. Han delte gården mellem en søn og en svigersøn (første deling) ca 1660, og disse igen delte jorden ca 1690-1700 mellem sønner og svigersønner i 5 eller 6 dele. Indtil da var de mange beboere at betragte som een stor familie. Ved år 1700 eller lidt før kommer der et par pengestærke svigersønner ind i gården. Det er Peter Vistisen fra selvejergården Egebjerg i Vridsted og Poul Villadsen, søn af en selvejerbonde i Fly. ( I 1697 er Peder Vistisen fra Faarbeck nævnt som forlover i Sevel kirkebog for Christen Lauritsen fra Faarbeck). Disse nye er ikke vant til de knebne forhold, hvorunder de mange familier i Faarbækgaard må leve, rammerne sprænges, og begyndelsen gøres til at hver familie får sin egen gård at bo i, og istedet for een stor gård bliver Fårbæk efterhånden en lille by.(*) Samtidig med at Peter Wistisen kommer til Faarbækgaard , bliver til gengæld een af sønnerne fra Fårbæk, Morten Nielsen, gift ind i Egebjerggård. Morten arver part i Faarbækgaard . Denne Mortens part erhverves senere af Peter Vistisens brodersøn, Visti Olesen i Søndergård i Vroue, som også køber andre arveparter i Faarbækgaard, så han ejede 1 tdr. 1 skp. 1 fjk. hartkorn bondeskyld i Faarbækgaard, hvoraf han fra fæsterne årlig kunne oppebære 9 skæpper rug i bondeskyldsafgift. Sædvanligvis kørte han selv hvert år sidst på vinteren ned for at hente det i Fårbæk, og for samtidig at besøge sin slægt og se til sit gods. Og årene gik, og Visti Olsen afstod Søndergård til sin søn Ole Vistisen, men parten i Faarbækgaard beholdt han indtil han den 28 december 1772 skødede den til sin sønnesøn Visti Olsen, der da var en lille dreng på 8 år, og dennes fader kunne nu på drengens vegne hente afgiften.
Den gamle Visti Olsen døde 1775. Endnu et par år blev rugen ydet som sædvanlig; men i 1778 nægtede fæsterne at betale denne afgift, idet Landsdommer Schinkel på Hald (frygtet som bondeplager) forlangte at den skulle betales til ham. Der var sket det, at herlighedsejeren, herremanden på Lundenæs, havde stillet sit gods til aktion, og Schinkel var af den formening, at han havde købt bondeskylden med. Det gav nu store problemer for arvingerne, det var stærke herremandskræfter Vistierne var oppe imod. Heldigvis var der i slægten en fætter, Visti Søndergård, med juridisk uddannelse, og denne havde en svoger, Henrik Møller, der var birkedommer, som kunne bistå med at tage kampen op mod Schinkel. Det tog lang tid, selve sagen stod på i 3 år, men så blev det i august 1792 bekræftet at Visti fremover havde ret til afgiften, dog måtte han selv kræve den gennem 12 år udeblevne afgift af fæsterne, som så igen kunne kræve den af Schinkel." I Trap Danmark er der for godset Bregendal i Fly sogn anført at en Christen Nielsen afstod godset i 1705 til Jens Pedersen og Peder Nielsen; fra 1764 ejedes godset af Peder Nielsens svigersøn Peder Poulsen Mørk. Der må vist have været et nært slægtskab mellem disse selvejerbønder. (*) En analyse af det årlige antal konfirmander opført i Kirkebogen for Haderup Sogn hvorunder Fårbæk hørte, viser for årene 1748 til 1815 lidt mere end 1 barn hver andet år i perioden til op til 1790, hvorefter det så stiger til 1 per år. Det vil sige at børnefødslerne begynder at stige omkring 1775, ja faktisk fordobles.
I matriklen 1688 opføres Visti Olufsen sammen med Jesper Jensen og Jens Mortensen som Selvejere i Bjerregaard i Vridsted sogn. Gaammelt Hartkorn var 11 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk. Herlighed og 6 Tdr. 5 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb. Bondeskyld. I den nye matrikel ansattes gaarden til 2 Tdr. 6 Skp. 1 Alb. Herlighed og 10 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdk. Bondeskyld. Herlighedsejeren var Hans Knudsen i København.
Ifølge samme Matrikel er Visti Olufsen tillige Ejer af Bondeskylden af en Gaard i Vroue med Hartkorn 6 Tdr. 3 Alb. Gaarden var beboet af Gregers Vistisen.
Visti Olufsen nævnes i øvrigt følgende steder:
• 1651: mandtal i bispearkivet, Jegeberg, en bundegård, Ollufsen ½ gård, Anne Espersdatter og Jens Mortensen ½ gård.
• 1642 Wisti Olufsen i Jegebærigh er retsvidne i tingvidne.
• 1645-46 i Hald Lens Jordebøger nævnes han..
• 1648 og andre kilder nævnes Visti Olufsen følgende steder: 1637,1641 og 1642: Jordeegen landmand i Vristed sogn.
• 1651: Visti Olluffsen, I jordegen gård (selvejergård).
• 1660 til 1662: Wisti Olufsen. I fortegnelsen over Hald Lens ekstraskatter samt mandstaller 1610-1660: kopskat (rigsarkivet: militære regnskaber) Jegeberig, Wisti Oluffsen hans moder, 5 børn og en tjenestekarl.
• 1672: folkeskat Visti Olufsen 4 drenge og 1 pige.
|
1610 - 1690 (80 år)
