Han var gårdmand i Solgaard, Randlev sogn. Gården havde han overtaget ved giftermålet med sin første kone Margrethe Jørgensdatter, som var født i Solgaard. Hun døde 1744, kort tid efter fødslen af sønnen Niels. Efter Margrethe Jørgensdatters død blev Rasmus Nielsen gift anden gang med Kirsten Rasmusdatter. Der findes skifte efter ham under Rodstenseje gods afholdt 25 Oktober 1775 fol. 82b. Han fik 1742 fæstebrev på Solgaard, som hørte under Rodstenseje. Og det er sikkert samme år hahan er blevet gift med sin første kone Margrethe. De arkivalier, der vedrører Randlev sogn, er for tiden indtil 1770 meget mangelfulde, idet kirkebøgerne brændte 1749, så alt før den tid er gået tabt. Retsprotokollerne begynder først 1741 og e er meget vanskelige at benytte, idet der ikke findes noget register til dem. Derfor er det meste, af det der fundet om familien, fundet ved hjælp af fæste - og skifteprotokollerne fra godset Rodstenseje, som ejede det meste af Randlev sogn i den periode. Godset Rodstenseje, har navn efter Admiral Jens Rodsten som købte fæstegodset i Randlev sogn 1695. Han havde i forvejen godset Kanne og da han døde 1707, overgik godserne til hans svigersøn Oberst Frederik Christian Rantzau. Efter hans død 1736 overgik Rodstenseje til en datter Sofie Amalie Rantzau, gift med Major Malthe Sehested, medens Kanne overgik til en søn Frantz Rantzau, der gav det navnet Rantzausgave.
Da Rasmus Nielsen bliver gift med Margrethe Jørgensdatter, får han også fæstebrev på gården Solgaard, som Margrethes fader havde i fæste. Faderen Jørgen Jensen Solgaard fik fæstebrev 1719 på gården og da der gennem tiden ikke er meget forandret ved fæstebrevenes indhold, så har Rasmus Nielsens fæstebrev sikkert haft samme indhold som Jørgen Jensens, som gengives herunder: "Jeg Friderich Christian Rantzau, herre til Rodstenseje og Cane gaarder Hans Kongl. Majst. welbestalter Obrister til hest kiendes her med at hafve sted og fæst saa og her med steder og fæster til Jørgen Jensen Soelgaard i Randløf, hans faders paaboende gaard ibim. som faderen for ham afstaaet hafver formedelst hans alderdombs skyld at hand ei gaarden lenenger kunde bestaae, bestaaende af hartkorn udi nye matricul 3 tdr. 3 skp., hvilcken forn. gaard, bemeldte Jørgen Jensen Soelgaard skal nyde bruge og beholde sin lifs tiid med ald dends tilligende som nu tilligger og af arilds tiid tillagt hafver med disse conditioner at hand aarligen og til hver Mortensdag rigtig yder og betaler sin fulde skylde og landgilde efter jordebogen, gaarden bebygge og forbedre svare til alle Kongl. skatter og contributioner som nu paabudet er eller og her efefter paabydendis vorder, sampt hovgierningen lige som hans fader, for hannem giort hafver tillige med hans andre medtienere, være mig og min fuldmægtig hørig og lydig og ellers i alle maader sig efter loven og forordningerne at rette og holde og hafver jeg forundt ham samme gaard fri for half hovning udi ald fælles gierning undtagen udi tærskning som hand skal svare lige ved de andre hans medtienere. Til bekræftelse under min haand. Rodstenseje d. 20 Juni 1719. F. C. Rantzau."
Efter Rasmus Nielsens død, blev der afholdt skifte den 25 Oktober 1775. I skiftet hedder det indledningsvis: "Anno 1775, dend 25 October, saa hastig afg. gaardmand i Randlef naunlig Rasmus Nielsen hans døed blev anmeldt, indfandt sig derudi stervboen nemlig som skifteforvalter paa Høye Herskabet Høy velbaarne Frue Obristinde Sehested til Rodstenseie, hendes vegne fuldmægtigen Niels Qvist fra samme sted tilligemed 2de uvillige mænd naunlig Niels Jørgensen og Rasmus Simonsen, begge af fornevnte Randlef, saa der samme sted registrering og forsegling over alt boens tilhørende at foretage til videre paafølgende aabning, vurdering og endelig skifteslutning mellem enken der paa stedet naunlig Kiersten Rasmusdatter og den afdødes saavel i dette som forrige ægteskab aulede børn. Ved denne forretning var endvidere tilstede enken paa egne vegne og med antagen lauværge gaardmand Anders Rasmussen af ovennevnte Randlef. Paa børnenes vegne som formynder for dennem var nærværende d deres farbroder gaardmanden Søren Nielsen af Ondrup og blev da i alle foranførtes tilstedeværelse forefunden og forrettet som følger: " Det viser sig senere i skiftet, da boet er opgjort at der var aktiver for 330 rd. men udgifterne i boet var større, nemlig 349 rd., så der blev ikke noget til arv og deling.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-1770 Skifte efter 80 Margrethe Jørgensdatter i Solgård i Randlev. 23.7.1744, fol.278B.
E: Rasmus Nielsen. B: Karen 2, Niels 4 uger. FM: oldefar Jørgen Jensen Solgaard i Randlev, Jens Nielsen Bjerregaard i Randlev.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-1770 Skifte efter 238 Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev. 25.10.1775, fol.82B.
E: Kirsten Rasmusdatter. LV: Anders Rasmussen sst, svoger Rasmus Mikkelsen i Fløjstrup. B: Margrethe 30 i Fløjstrup, Maren 28, Rasmus 17, Cathrine 15, Niels 9. FM: farbror Søren Nielsen i Ondrup. Første ægteskab med [Margrethe Jørgensdatter], skifte 23.7.1744 lbnr.80. B: Karen 32. Arv efter Karens morforældre her i gården Jørgen Jensen og Karen Nielsdatter.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1771-1817 Skifte efter 325 Niels Rasmussen, ugift i Randlev. 22.9.1789, fol.211B.
A: mor Kirsten Rasmusdatter, [enke efter Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev, skifte 25.10.1775 lbnr.238], søskende Rasmus Rasmussen i Skanderborg, Maren Rasmusdatter g.m. Rasmus Jørgensen i Randlev, Cathrine Rasmusdatter g.m. Morten Mikkelsen sst, Margrethe Rasmusdatter, død, var g.m. Lorents Baltsersen i Fløjstrup. 5B: Rasmus, Baltser, Mette, Kirsten, Else, halvsøster Karen Rasmusdatter g.m. Peder Madsen i Halling.
Bidrag til hads herreds historie ved landinspektør A. Eriksen, 1928
"Schousgaard under Rodstenseje 1742 nedlægges den gamle Herregaard „Schousgaard“ i Randlev helt, efter at den sidst var ejet af en velsitueret Enke, der da afgik ved Døden, og Schousgaards Jorder deltes mellem Rasmus Nielsen, født i Morsholt, der samtidig fik Jørgen Solgaards Gaard, og Simon Huul (ifæstehavertde Sted Hullet kaldet). De to Mænl i Hullet og i Solgaard maa nedbryde Udhusene til „Schousgaard“, som antagelig var forfaldne; men Stuehuset, der først nedbrødes ca. Aar 1900, og var af ualmindelig svære Dimensioner af Egetræ, blev bortfæstet til Jens Jørgensen, der fik 7 Fag i vestre Ende for 1 Rdl. 4 Mk. 10 Sk., og den østre Ende til Niels Rasmussen, der skal give 2 Rdl. De skal begge have Opsyn med Skoven paa Schousgaard. De to Gaardmænd faar foruden Agermarken en Frugthave foruden den Have, de to Husmænd faar. Jorderne ar beliggende paa „Cidselsig“, og „Ebbelballe“ ; de maa faa alle Eske, Bebbereske og Piil, som er i Toften. — Toften ryddes antagelig. Den Dame, der sidst boede i den gamle Herregaard „Schousgaard“ i Randlev, hed Madam Ane Cathrine Sørensdatter og døde 1740. Skifte holdes af Ridefogden Otto Hansen Bang med tiltagne Vurderingsmænd Jørgen Jensen Solgaard og Simon Rasmussen Huul, antagelig de to Mænd, som fik Agerbruget og Udhusene" |
1715 - 1775 (60 år)
