| Notater |
Han sejlede i allieret tjeneste, som fyrbøder på S.S. Agnete Maersk under 2. verdenskrig. Skibet blev beskudt og sænket af en Italiensk u-båd VENIERO 1944 i Nordatlanten, alle ombordværende omkom.
Agnete Maersk SS was a Danish Cargo Steamer of 2,104 tons built in 1921 by Yarrow Shipbuilders, Scotstown for Nord-Osterso red. (A Krohn), Copenhagen as the AABENRAA SS. In 1924 she was acquired by A.P.Moller, Copenhagen and renamed AGNETE MAERSK SS. Put into Foynes 10 April 1940 and surrendered herself to UK control in Irish Sea off Dublin on 11 Feb 1941. In 1941 she was acquired by the Min. of Shipping, UK (Mark Whitwill & Co.), Belfast.
On the 24th March 1941 she was torpedoed by Italian sub VENIERO in 49N 22.55W when on passage from Ardrossan for St.John New Brunswick in ballast.
Han omkom altså i Nordatlanten
s/s”Agnete Mærsk”var en del af Konvoj OG-56 (UK-Gibraltar). Mandag 24 marts 1941, blev skibet torpederet af den italienske u båd ”Veniero” alle ombord omkom:
Skibsfører Rasmus Peter Henry Parkholm 46 år København
1 Styrmand Søren Arnold Ibsen 33 år Vestermark
2 Styrmand Anker Rasmus Jacobsen 35 år Fredericia
3 Styrmand Simon Hansen 28 år Marstal
1 Maskinmester Helge Chr.William Jørgensen 39 år Gentofte
2 Maskinmester Jens Peter Michael Hansen 28 år
3 Maskinmester Mogens Heller Bunde 23 år
Hovmester Knud Palle Lund Petersen 35 år Assens
Matros Erik Leander Jørgensen 33 år Aarhus
Matros Poul Christian Andersen 22 år Slagelse
Matros Holger Peter Nielsen 27 år Hobro
Matros K.J.Carlsen
Letmatros Kaj Peter Christensen 20 år Nakskov
Letmatros H.Niels.Hansen 20 år Hals
Letmatros R.U.Erling Pedersen 17 år Rønnebæk
Donkeymand Ejner Alfred Jensen 48 år Kolding
Fyrbøder Ivan Peter Solgaard 35 år Aarhus
Fyrbøder Jens Nielsen 37 år Hjørring
Fyrbøder Julius Anders Olesen Buch 42 år København
Fyrbøder Marius Ulrik Sørensen 32 år København
Fyrbøder Søren Larsen 24 år Glyngøre
Lemper Finn Andreas Løvsted 21 år København
FT 1916 Odder, Tvenstrup opslag 497
Barn hos Jørgen Andersen, Tvenstrup
FT- 1. feb. 1921 Skovgaarde, Hyllested, Randers
Ivan Solgård 18/10 1906 Skivholme Mejerist
FT-5. nov. 1925, Boulstrup, Bjerager
Ivan Solgård 18/10 1906 Skovby, Aarhus, Undermejerist, 5. nov. 1924: Ejby, Odense
FT- 5. November 1940 Jyllands Allé 33, 1 etage, Århus opslag 34
Villy Knud Ole Larsen M 27/8 1902 Aarhus G 9/6 28 Husfader Maskinarbejder Vandværk
Gudrun Agnete Larsen K 7/4 1908 Skivholme G Husmoder
Ivan Peter Solgaard "fraværende" England M 18/10 1906 Skivholme U Slægtning Søfyrbøder
Ivan Peter Solgaard var ved sin død forlovet med sin kusine Gunda Malling Lænø
Citat af Niels Lænø: "Det er rigtigt at Gunda var forlovet med Ivan, det har hun selv fortalt mig."
|
Selbstbiographie. Solgaard.
Ich Wurde am 18. oktober 1906 im Dorfe Skivholme bei Aarhus geboren un bin dänisher Staatsbürger.
Meine Vater ist maschinenarbeiter, bis 1913 war meine Mutter Heimarbeiterin. Bis 1913 waren ihre wirtschaftlichen Verhältnisse recht gut, als aber meine Vater arbeitslos wurde, wurden die wirtschatlichen Verhältnisse recht elend. 1914 trennten sich meine Eltern, die Familie wurde aufgelöst und ich und meine Geschwister wurden in verschiedenen Stellen untergebracht, in Kinderheimen usw. Mein Bruder und ich wurden auf das Land geschickt als Knechte bei zwei Grossbauern im selben Dorf. Ich bleib bei dem Grossbauern wo ich untergebract worden war, bis zu meinen 14. Lebensjahr. Seit 1914 hatte ich keine eigenliche Verbindung mit meinen Eltern, meine Mutter lebte seit 1916 mit einem Tischlergesellen zusammen, meine Vater arbeitete in verschiedenen Fabrikken in Dänemark und Schweden, doch ging er, soweit mir bekant ist, längeren Zeit auf der ”Walze”, er ist etwas wie ein Saufbold und sehr heruntergekommen. Bis 1913 war er eifriger Socialdemokrat, doch glaube ich nicht, das er seitdem irgendwie mit Politik beschäftigt hat.
Ich begann in Alter von 7½ Jahren zu arbeiten als Arbeitsbursche (bei einem Milchwagen, der milch auf den Strassen verkaufte und in einem Milchgeschäft), mit 8 Jahren kam ich auf das Land und war dort Knecht bis zum 14. Jahre, dann kam ich in einer Meierei in die lehre, war dort 4 Jahre und während dieser Zeit erhielt ich von niemanden irgendwelche Unterstützung, sowie ich niemals irgendwelche materielle Unterstützung erhalten habe. Bis 1930 habe ich in der dänischen Milchindustrie gearbeitet.
Im Dänischen Heer habe ich nicht gedient, weil ich das freilos bei der Musterung sog. In revolutionäeren Armeen oder in kämpfenden Abteilungen war ich nie beteiligt.
Ich bin unverheiratet, niemand ist von mir abhängig und ich habe keinerlei Veplichtungen irgendwelcher art. Von meinen nächsten verwandten kenne ich niemanden ausser meinen Geschwistern und einen Onkel. Dieser Onkel ist Brauereiarbeiter, politisch Sozialdemokrat, doch glaube ich nichts, dass er Mitglied der Sozialdemokratie ist. Mein Bruder ist Maschinenarbeiter und soweit ich weiss (ich hatte ca 5 Jahre keine Verbindung mit ihm) nichts Mitglied irgendeiner poltichen Partei. 1 Schwester ist Näherin, eine andere Expedientin, eine dritte ist Büglerin (Flätterin) und mit einem Maschinenarbeiter verheiratet, der im kommunalen Wasserwerk von Aarhus angestelt ist. Dieser war 1929-30 ca ½ Jahre Mitglied der Sozialdemokratie und ist heute parteilos. Mit einem Vetter, der in 1931 verstarb, hatte ich nähere Berührung, er war eine Zeit lang der einzigste meiner Verwandten, mit dem ich Verbindung hatte. Er hielt sich im Ausland von 1924-1931 und er war bis zu seine Abrise in der Ausland 1924 Mitglied des kommunistischen Jugendverbandes und 1920 in der Leitung des Lehrlingklubs in Aarhus und Leiter des Lehrlingesklub der Maler.
Ich erhielt allgemeine Volksshulbildung, doch besuchte ich nur die Volkschule bis zu meinen 13. Jahre, der Grossbauer, bei dem ich war, hielt mich von der Schule fern um meine Arbeitskraft besser auszunützen.
Politische Bücher und Brochüren begann ich im Alter von 12-13 Jahren zu lessen, es waren das hauptsächlich die damals von sozialdemokratischen Jugendverband und von den lehrlingeklubs herausgegeben. Ich musste damit aufhören als ich in ein abseits gelegnes Provinsdorf kam, wo ich kein Möglichkeit hatte, Bücher zu erhalten oder Vernindungen herzustellen. 1925 begann ich wieder politische Bücher zu lessen und nachdem ich 1927/28 mit Johannes Hansen zusammen gekommen war (dem jetzigen Distriktsleiter des Själland-Distriktes) auf der Arbeiterhochschule in Esbjerg, begann ich Bücher von Marx, Engels, Lenin und Bucharin (Die ABC-Bücher las man damals viel) zu lesen.
Später habe ich in meheren Studienzirklen teilgenommen, doch kann ich nichts sagen, dass ich ein wirkliches Selbststudium betrieben habe. 1930 wurde ich von der Partei in die Sowjetunion gesandt auf die Vestuniversität zur politschen Ausbildung.
Ich kann einigermassen deutsch, verstehe es recht gut, spreche es aber sehr schlecht, ausserdem kenne ich keine anderen Sprachen (ein wenig russisch, doch minimal).
Vor meinem Eintritt in die kommunistische Partei war ich nicht Mitglied einer anderen Partei. Ich wurde mitglied der komm. Partei am 1. Februar 1928, wurde in der Abteilung in Aarhus aufgenommen, ich war zusammen mit Johannes Hansen in Esbjerg und nachdem ich von dort wegfuhr, trat ich in Aarhus in die Partei ein. In der Zeit, da ich in der Partei bin, war ich von der Parteiarbeit 1928 ca 3 Monate entfernt, weil ich mich in Arbeit in einer Landmeierei befand. Bis zum 1.9.1930 war ich in der Aarhus-Abteilung, wo ich verschiedene Arbeiten Verrichtete, war ca 1 Jahr mitglied der Leitung, arbeitete in der Agitprop, war der Vertreter der Partei in der Jugendabteilung. An Parteikongressen habe ich nicht teilgenommen, doch an Distriktskonferenzen, zum erstenmal bei der Errichtung des Mitteljyllands- Distriktes. Ich habe keine Parteiverwarnung erhalten, in der ersten Periode des Kampfes gegen die Thögersenfraktion im Frühjahr 1930 unterstütze ich diese und in der Realität war meine Stellungsnahme bis zu meine Abreise in die Sowjetunion eine Unterstützung der Thögersen-Fraktion.
Ich war mitglied der der Gewerkschaft der Meiereiarbeiter von 1924, die Gewerkschaft ist reformistisch, innerhalb derselben hatte ich keine Funktion und ich war in folgenden Abteilungen Mitglied: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Aarhus, Ich habe immer in der Milchindustrie gearbeitet. Ich nahm an einen Streike teil, den ich führte, doch umfasste er nur meinen Arbeitsplatz und ich war damals 16 Jahre. Unsere Forderung wurde angenommen:
Ein älterer Kollege, der entlassen worden war, wurde wieder eingestelt und wir erhielten Lohnerhöhung.
Im Sommer 1930 nahm ich an einer Demonstration teil gegen die Deuschen Scouts (Schupo) bei ihrem besuch in Aarhus. Diese und die nachfolgende Aktion war geleitet von Karl Andersen, Svend Hansen und mir und wir wurden alle drei arretiert und zu Geldstrafen verurteillt, welche von beiden genossen abgesessen wurde, während ich davon reiste.
Arbeitstätten seit 1920: (die Handschrift ist für den Übersetzer schwer leserlich, es können daher Fehler unterlaufen, W. Nz.)
Aktien-Meierei-Ebeltoft, Aktienmeierei-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.
Folgenden Parteigenossen können in den wesentlichen Punkten diese Selbstbiographie bestätigen: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.
Moskau, den 7.4.1932
Mikael Jakobsen.
Selvbiografi. Solgaard.
"Jeg blev født den 18. oktober 1906 i landsbyen Skivholme nær Aarhus og er dansk statsborger.
Min far (Jens Solgaard) er smed, indtil 1913 var min mor (Johanne Jensen) hjemmearbejdende. Indtil 1913 var deres økonomiske forhold ganske gode, men da min far blev arbejdsløs, blev de økonomiske forhold ret elendige. I 1914 blev mine forældre skilt, familien blev opløst, og jeg og mine søskende blev anbragt forskellige steder, på børnehjem mv. Min bror (Sigfred Solgaard) og jeg blev sendt ud for at tjene på Landet som drenge ved to storbønder i samme landsby. Jeg blev hos storbonden, hvor jeg var blevet anbragt indtil min 14 års fødselsdag. Siden 1914 har jeg ikke haft forbindelse med mine forældre, min mor har siden 1916 boet sammen med en snedkersvend (Rasmus Færgemann), min far arbejdede på forskellige fabrikker i Danmark og Sverige, men så vidt jeg ved har han vagabonderet i længere tid, han er noget af en drukkenbolt og er gået i hundende. Han var en ivrig socialdemokrat indtil 1913, men jeg tror ikke, han har beskæftiget sig med politik siden da.
Jeg begyndte at arbejde i en alder af 7½ år som arbejdsdreng (ved en mælkevogn, der solgte mælk på gaderne og i en mejeributik), da jeg blev 8 år gammel kom jeg ud at tjene på landet som dreng, jeg blev der indtil mit 14. år, hvor jeg så kom i lære som mejerist, læretiden varede 4 år, og i den tid fik jeg ingen støtte fra nogen som helst, såvel som jeg har aldrig har modtaget nogen materiel støtte i det hele taget. Indtil 1930 arbejdede jeg i den danske Mælkeindustri.
Jeg tjente ikke i den danske hær, fordi jeg trak frinummer på sessionen. Jeg har aldrig været involveret i revolutionære hære eller kampafdelinger.
Jeg er ugift, ingen er afhængig af mig, og jeg har ingen forpligtelser af nogen art. Af mine nærmeste slægtninge kender jeg kun mine søskende og en onkel. Denne onkel (Søren Peter Solgaard) er bryggeriarbejder, og politisk socialdemokrat, men jeg tror ikke, at han er medlem af socialdemokratiet.
Min bror er smed og så vidt jeg ved (jeg har ikke haft forbindelse med ham i ca. 5 år), har han aldrig været medlem af noget politisk parti i det hele taget. En søster er syerske (Ingrid Johanne Solgaard), en anden ekspeditrice (Frida Marie Solgaard), en tredje er Strygerske (Gudrun Agnete Solgaard) og gift med en maskinarbejder (Villy Knud Ole Larsen), der er ansat ved Århus kommunale vandværk. Disse var i 1929-30 medlem af socialdemokratiet i et halvt års tid, og er nu ikke medlem af noget parti. Jeg havde tidligere tæt kontakt med en fætter (Axel Marius Petersen), der døde i 1931, han var i et stykke tid den eneste af mine slægtninge, som jeg havde kontakt med. Han opholdt sig i udlandet fra 1924-1931, og han var indtil sin afrejse til udlandet i 1924 medlem af den kommunistiske ungdomsforening og i 1920 i ledelsen af lærlingeklubberne i Århus og leder af lærlingeklubben for malere.
Jeg modtog den almindelige folkeskoleuddannelse, men jeg deltog kun i grundskolen indtil mit trettende år, storbonden, jeg arbejdede for, holdt mig væk fra skolen for bedre at kunne udnytte min arbejdskraft.
Jeg begyndte at læse politiske Bøger og Pamfletter i en alder af 12-13 år, hovedsageligt udgivet af det Socialdemokratiske Ungdomsforbund og lærlingeklubber. Jeg blev nødt til at holde, da jeg kom til en afsidesliggende landsby, hvor jeg ikke havde nogen mulighed for at få bøger eller til at få dem tilsendt. I 1925 begyndte jeg at læse politiske bøger igen, og efter at jeg sammen med Johannes Hansen (nuværende distriktsleder i Sjællands distrikt) havde været på Esbjerg Arbejderhøjskole i 1927/28 begyndte jeg at læse bøger af Marx, Engels, Lenin, og Bukharin (de bekendte ABC-bøger). Senere har jeg deltaget i flere studiecirkler, men jeg kan ikke sige, at jeg har udført et reelt selvstudium. I 1930 blev jeg af partiet sendt til Sovjetunionen til Vestuniversitetet for politisk uddannelse.
Jeg kan tysk nogenlunde, jeg forstår det ganske godt, men taler det meget dårligt, derudover kender jeg ikke andre sprog (lidt russisk, men det er minimalt).
Før jeg blev medlem af det kommunistiske parti, var jeg ikke medlem af noget andet parti. Jeg blev medlem af det kommunistiske parti den 1. februar 1928, jeg blev optaget i Aarhusafdelingen, jeg var i Esbjerg med Johannes Hansen, og da jeg rejste hjem derfra, meldte jeg mig ind i partiet i Århus. Efter jeg var meldt ind i partiet, var der en periode på ca. 3 måneder i 1928, hvor jeg ikke deltog i partiarbejder, da jeg arbejdede på et landmejeri. Indtil 1.9.1930 var jeg i Århus-afdelingen, hvor jeg lavede forskelligt arbejde, var medlem af ledelsen i ca. 1 år, arbejdede i Agitprop, var partiets repræsentant i ungdomsafdelingen. Jeg deltog ikke i partikongresser, men på distriktskonferencer, første gang var ved etableringen af Midtjyske distrikt. Jeg har ikke modtaget nogen partiadvarsler. I den første periode i kampen mod Thøgersen fraktionen i foråret 1930 støttede jeg denne, og indtil min afrejse til Sovjetunionen var min stillingtagen i realiteten en støtte til Thøgersen fraktionen.
Jeg blev medlem af Fagforeningen for mejeriarbejderne i 1924, foreningen er reformistisk, i foreningen havde jeg ingen betroede poster, og jeg var medlem i følgende afdelinger: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Århus, jeg har altid arbejdet i Mejeriindustrien. Jeg deltog i en strejke, som jeg ledede, men den dækkede kun min arbejdsplads, jeg var dengang 16 år gammel. Vores krav blev accepteret: En ældre kollega, der var blevet afskediget, blev genansat, og vi fik lønforhøjelser.
I sommeren 1930 deltog jeg i en demonstration mod tyske Schupoer under deres besøg i Århus. Denne og den efterfølgende aktion blev ledet af Karl Andersen, Svend Hansen og mig selv, og vi blev alle anholdt og fik en bøde, som af begge kammerater blev siddet af, mens jeg rejste derfra.
(I 1930 turnerede et tysk politiorkester fra Berlin rundt i Danmark og den 21. juni var turneen kommet til Århus.)
om denne demonstration skriver Svend Hansen i sin selvbiografi:
Svend Hansen selvbiografi 4/4 1932
"I 1930 var jeg organisatorer og deltager af Schupo-demonstrationen, sammen med kammeraterne Ivan Solgaard og Karl Andersen, jeg blev arresteret og blev idømt en bøde på 60 kr. Bøden er afsonet."
og Aarhus Stiftstidende 22. juni 1930:
"Kommunisterne demonstrerer.
De rejsende, som ville overvære Schupoernes Modtagelse, og som ogsaa gerne ville have en vis Chance for at finde deres Paarørende i Land, nægtede at gaa fra Borde. Et øjeblik herskede der Raadvildhed paa Pladsen, saa lød der pludselig høje Raab fra Børsbygningen.
I samme Øjeblik brød den interimistiske Afspærring sammen, og Folk vendte som paa Kommando Ryggen til Gæsterne, der stod og ventede paa at komme fra Borde.
Paa Taget af Bygningen stod to Kommunister med et stort hvidt Banner i Hænderne og kastede under høje Raab røde Løbesedler ned over Mængden. Paa Banneret stod: "Ned med de Berlinske Arbejdermordere! Ned med Socialfacisterne!" Løbesedlerne opfordrede til et Protestmøde paa Havnepladsen og annoncerede baade tyske og danske Talere."
Arbejdspladser siden 1920: (Håndskriften er svær at læse for oversætteren, hvorfor fejl kan forekomme, W. Nz.) Aktiemejeriet-Ebeltoft, Aktiemejeriet-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.
Følgende partikammerater kan på alle væsentlige punkter bekræfte denne selvbiografi: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.
Moskva, 7.4.1932
Mikael Jakobsen."
|
SS »Agnete Mærsk«Skudt i sænk af italiensk ubåd
Skibet befandt sig 9. april 1940 i Atlanterhavet vest for Irland på rejse fra Safi, Marokko, med fosfat til Frederikshavn. Kaptajn Rasmus Peter Henry Parkholm søgte efter rederiets ønske neutral havn i Foynes, Irland, hvor det ankom 10. april 1940. Skibet blev i første omgang oplagt i Limerick sammen med tre andre danske skibe. Ss »Agnete Mærsk« afsejlede 30. januar 1941 til Dublin for at losse ladningen. Det var næppe kommet afsted, for det blev opbragt af et britisk krigsskib og derefter beslaglagt. Det blev overdraget til William J. Tatem Ltd., Cardiff, som krigsbestyrer med hjemsted i Belfast, Nordirland.
Ss »Agnete Mærsk« afsejlede 10. marts 1941 fra Ardrossan, i det sydvestlige Skotland, i ballast, først i konvoj, derefter alene mod St. John, Canada. Skibet forsvandt uden spor. Senere blev det rapporteret torpederet og derefter skudt i sænk af den italienske ubåd Venieros 24. marts 1941. 12. november 1941 blev der afholdt søforhør, hvor Ss »Agnete Mærsk« officielt blev registreret som krigsforlist på positionen 49°00'N - 22°55W
Hele besætningen omkom, alle 22 danskere samt seks udenlandske søfolk er nævnt på tavle nummer 3 på Tower Hill Memorial, London. Skibsfører Rasmus Peter Henry Parkholm, 45 år. Overstyrmand Sofus Ibsen, 32 år. 2. styrmand Simon Hansen, 27 år, Marstal. 1. styrmand Anker Rasmus Jacobsen, 34 år. Hovmester Knud Palle Lund Petersen, 35 år, Assens, gift med Ida Lund Petersen, og søn af Jørgen Lund og Karen Petersen. Matros Kristian Carlsen. Fyrbøder Marius Ulrik Sørensen, 32 år, gift med Agnes Marie Sørensen og bosat i København. Han var søn af Ulrik og Sara Sørensen. Matros Poul Christian Andersen, 22 år, Slagelse. Han var søn af Hans Christian og Karen Marie Andersen. Matros Holger Peter Nielsen, 26 år, søn af Karl Kristian og Kirstine Nielsen, Hobro. Matros Erik Jørgensen, 24 år. Letmatros Niels Hansen, 20 år, søn af Kristian og Mathilde Hansen, Hals i Vendsyssel. Letmatros Kaj Christensen, 19 år, Nakskov, søn af Jens Christian og Kirstine Christensen. Dæksdreng Erling Peder sen, 16 år, søn af Marius og Dorothy Pedersen, Næstved. Fyrbøder Folmer Ivar Buch, 41 år. Donkeymand Ejner Jensen, 48 år, Kolding, gift med Dorothea Marie Jensen, og søn af Laurids og Johanne Marie Jensen, født Skov. Fyrbøder Ivan Solgaard, 34 år, Skivholme, søn af Jens og Johanne Solgaard. Fyrbøder Søren Larsen, 23 år, Glyngøre på Salling, nordvest for Skive, søn af Espen og Signe Larsen. Fyrbøder Jens Nielsen, 36 år. Kullemper Finn Løvsted, 19 år, København.
FAKTA
SS »Agnete Mærsk«, 2.088 bruttoton, 3.579 tdw. Rederiet A.P. Møller, København. Bygget 1921 på Yarrow & Co. Ltd., Glasgow, som ss »Aabenraa« til DS Nord-Østersø Rederiet, København. Skibet blev i 1924 solgt til A.P. Møller, og omdøbt til ss »Agnete Mærsk«. Skibets maskineri var en 3-cyl. tregangs-ekspansions dampmaskine på 1.050 hk. med to stk. skotske Babcock & Wil lcox-vandrørskedler til 8,5 knobs fart.
|
- Web
dåb
lægd 253b Odder nordre 1924
FT-1940
Tower Hill Memorial. Krigsmonument for omkomne søfolk i allieret tjeneste under 2. verdenskrig
The Commonwealth War Graves Commission
Kort historik og lokalisering af vragsted
Frihedsmuseet
|
1906 - 1941 (34 år)
[1] 
