| Notater |
1819.12.29
Retsmøde
Hammerum Herreds Politiprotokol 1815-1819
Aar 1819 den 29 December blev paa Hammerum Herreds Justits Contoir i Høyriis af Herredsfogden Landvæsens Kommissair Møller af Høyriis i Overværelse af hans Contoir Betiente Bondgaard og Skou som Testes optaget et Politieforhør i Anledening af, at Sognefogden Poul Andsberg i Ørre havde anholdt 2de omvandrende pasløse Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer, udi Nyegaard i samme Sogn og i Gaar hidsendt disse under Bevogtning til nærmere Undersøgelse.
Den anholdte Mandsperson blev først fremkaldt og spurgt:
1. Hvad er Deponentens Navn?
Sv.: Hans Christian Nielsen Rosenlund.
2. Hvor gammel er han?
Sv.: I 22de Aar siden Paaske.
3. Hvor er han født og af hvilke Forældre?
Sv.: Han er fød i Sognefoged Christen [Øegaards] Huus i Skinnerup Bye og Sogn tæt ved Thisted, og døbt i Skinnerup Kirke. Hans Forældre ere omvandrende Glarmester Niels Rosenlund, ogsaa kaldet Niels Fynboe, og dennes for 3 Aar siden døde Hustrue Benneth Christensdatter, som i mange Aar vandrede omkring i Landet uden at have fast Boelig eller Opholdssted. Paa saadan deres Omvandring var det, Deponenten, som forklaret, blev fød i Skinnerup Bye, hvilket Fødested han forlod med Moderen saa hastig, hun havde Helbred og Kræfter til at fortsætte Vandringen.
4. Har Deponenten lært af læse eller skrive, og er han confirmeret?
Sv.: Nei! han har intet lært at læse, mindre at skrive og er ei confirmeret.
5. Hvor har Deponenten fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig?
Sv. Indtil sit 18de Aar, eller saa omtrent, fulgte Deponenten omkring med sine Forældre i Thy og Salling samt i Egnen vesten og norden Holstebroe, i Hammerum Herred og paa Himmeland, og han tilligemed Forældrene ernærede sig i Forening ved Betlerie. Siden har Deponenten vandret omkring i de nævnte Egne, deels i Selskab med sin Broder Simon Nielsen, der og kaldes Skeele Simon, og deels med sin Søster Anne Margrethe og en med hende vandrende Person, der navngiver sig Johann Meyer, men almindeligviis kaldes "den gale Studenter". Saa har han og i de sidste 2 Aar stadig fulgtes med det nu med ham anholdte Fruentimmer, navnlig Mette Kathrine Jensdatter, med hvem han har avlet et Barn, der døde i Hvidberg Sogn i Salling noget før Mikkelsdag i dette Aar. Deponenten har i de sidste 3 a 4 Aar for en Deel ernæret sig som Glarmester og har hans Kjæreste nysnævnte Mette Kathrine Jensdatter tigget det Fornødne til deres fælleds Underholdning.
6. Hvor har Deponenten og Mette Kathrine Jensdatter i den senere Tiid havt Ophold og Natteqvarteer?
Sv.: Næstforrige Nat - nemlig imellem Mandag og Tiirsdag sidst - laae de i Jens Mortensens Huus i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de ankom Mandag Eftermiddag og strax efter anholdt som Løsgiængere efterat der fra Jens Mortensen var sendt Bud til Sognefogeden om deres ankomst. Natten mellem Søndag og Mandag sidst saavel som de foregaaende Nætter og Dage siden Onsdag i forrige Uge opholdt de sig stadig hos Søren [Søeborg i ...borghuus] i Tviis Sogn. Natten mellem Tiirsdag og Onsdag næstfør laae de hos Laust Siigs Enke i et Huus østen for Moesgaard i Vinding Sogn, Natten mellem Mandag og Tiirsdag hos Christen Wognstrup i Winding Sogn, Natten mellem Søndag og Mandag i et Sted kaldet Dahl i Tviis Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Anders Wibholm i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Mads Humle i et Huus østen Wind Bye i Wind Sogn. Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Poul Søndergaard i Wind Bye. Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Christen Tvevad i Rørkiær i Vind Sogn, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i Kiærbekhuus i Idom Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i den østerste Gaard i Sognstrup i Nørrefelding Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag i Smedegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Poul Bødker i Møeberg Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag i de norderste Gaard i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Niels Brogaard i Raast i Eising Sogn, Natten næstfør hos en Enke østerst i Eising Bye, hvilken Aften de af en Karl, der kom ind, erfarede, at der var seet en Ildebrand i Sydøst, som, efter hvad Deponenten senere erfarede, skulle have været paa Høyriis. Ved at foreholde Deponenten, at Ildebranden på Højriis ikke var en Onsdag, men en Tiirsdag Aften, tilstod han at have forglemt at angive, at de logerede hos Jens Westergaard i Lund Bye i Aulum Sogn den næste Nat førend de, som forklaret, kom til Søren Søeborg i Tviis Sogn, altså Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i forrige Uge, og denne Forandring og Rettelse i den forrige Deposition giør, at der i Henseende til alle de foregaaende Natteqvarterer rykkes en Nat frem, og da bliver det Natten mellem den 7de og 8de December - den samme Nat Høyriis Ladegaard brændte - Deponenten logerede hos Enken i Eising Bye, hvor han som sagt erfarede, at der saaes Ildebrand i Sydøst. Næste Nat før - følgelig mellem 6te og 7de December - laae de i Traberg i Borberg Sogn, og Natten forved hos en Enke, der boede i et lidet Huus paa Banken mellem Dahlgaard og Over Ylleberg i Hodsager Sogn, hvortil de kom fra Aulum Sogn
7. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponenten i omforklarede Tidsrum eller nyelig har været samlet?
Sv.: I hele det nævnte Tidsmaal har Deponenten ikke seet eller været samlet med andre omvandrende Folk end Glarmester Jens Chr. Jensen og den saakaldte Snøvle Hans og dennes Kone, med hvilke han var samlet nogle Minutter ude paa Marken i Idom Sogn, da de tilfældigviis mødtes omtrent 8te eller 9 Dage før Juul, og hvor de blot talte om, hvor de hver for sig ventede at faae Qvarteer i Julehelligdage. Foruden de nysnævnte 3 Omløbere veed Deponenten ikke at have seet eller talt med nogen af saadanne Folk i de sidste 5 eller 6 Uger, undtagen en gammel Natmand navnlig Peder Grønning, som mødte Deponenten i Gjedahl i Eising Sogn Onsdagen den 8. December sidst i Følgeskab alene med 2de smaae Pigebørn. Hvor denne Peder Grønning kom fra, veed Deponenten ikke, men erfarede blot, at han den næstforegaaende Nat havde ligget i Gjedahl Bye og agtede sig til Salling.
8. Kjender Deponentern Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har han kjendt denne?
Sv.: Deponenten veed ikke at have seet omspurgte Johannes Axelsen meere end een Gang, og dette var forrige Aar mellem Juul og Nytaar, da de - uventet for Deponenten - stødte sammen i et eenligt Huus tæt [norden] Winde Bye ved Skive, hvor der boer en Natmand navnlig Hans Mortensen. Johannes Axelsen var nemlig uden Følgeskab i dette Huus, da Deponenten og Hans Kjæreste samt dennes Broder Jens Christian Jensen kom dertil en Aften for at overnatte. De logerede da sammen der om Natten, skildtes ad om Morgenen hver til sin Side, og videre Bekjendtskab havde Deponenten ikke til Johannes Axelsen.
9. Er det Deponenten bekjendt, at omtalte Johannes Axelsen undvigte som Arrestant her fra Hammerum herred.
Sv.: Dette har Deponenten hørt sige baade af Omløbere og af Bønder, hvor han har loseret, men veed ej videre derom.
10. Har Deponenten nogen Kundskab om, hvor Johannes Axelsen opholdt sig siden de saaes og i hvis Selskab han har vandret omkring?
Sv.: Al den Kundskab Deponenten har om det Omspurgte er: at han for 4 eller 5 Dage siden var i Sognstrup i Nørrefelding Sogn samlet med sin Kjærestes Søster Kirsten Jensdatter og blev da af denne fortalt, at hun siden Pintsedag sidst havde vandret omkring med Johannes Axelsen paa Himmeland, som hun kort forinden havde forladt, da han var reist til Rold for der at hente sig en Vogn, hvori de fremdeeles vilde kjøre omkring. Hun - Kirsten Jensdatter - berettede derhos, at hun var kommet til denne Egn for at formaae sin Moder, den gamle Kirsten Christophersdatter til at tage hendes ældste Datter, et barn paa 6 Aar til sig, hvilket hun ønskede, fordi Johannes Axelsen var for haard i Omgang imod Barnet, og Deponenten erfarede siden, at hun endnu samme Dag overgav omtalte Barn til hendes Søster Johanne for at leveres Moderen. Endelig berettede hun og, at hun efter faae Dages Forløb skulde samles med Johannes Axelsen i Wolstrup Bye norden Holstebroe. Om dette skeete veed Deponenten ikke, men han har hørt, at de siden har kjørt omkring i en Eenspændervogn i Wind, Idom og Gjellerup Sogne. Om Johannes Axelsens seenere eller nuhavende Opholdssted er Deponenten aldeles uvidende.
11. Kan Johannes Axelsen læse eller skrive Skrivt?
Sv.: Det veed Deponenten ikke.
12. Kjender Deponenten nogen anden, og da hvem, af de omvandrende Personer, der kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Deponentens Fader, Niels Fynboe har før kunnet skrive og læse, men om han nu kan, da han er 82 Aar gl. veed Deponenten ikke. Ei heller veed Deponenten noget om, hvor hans Fader opholder sig, thi det er over 6 Uger siden han sidst saae ham. Andre af de omvandrende Folk er det ikke Deponenten bevidst, der kan skrive eller læse.
13. Kender Deponenten en omvandrende Person, der kalder sig Rasmus og hvordan er denne af Udseende og Klædedragt?
Sv.: En omvandrende af omspurgte Navn - han kaldes undertiden Skraaddel Rasmus - var i Selskab med Johannes Axelsen og Deponenten samt Jens Christian Jensen, da de som forklaret loserede hos Natmanden i Winde ved Skive i forrige Aars Juul, hvor denne Rasmus forblev, da Deponenten og de øvrige gik derfra om Morgenen. Han er en høi og før Karl, mørkladen af Haar og Udseende, var den omtalte Tiid klædt i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og blaae Vest. - Deponenten har ikke siden seet denne Person eller hørt noget om, hvor han har opholdt sig, dog hørte han fortælle, at han kort efter Mikkelsdag sidst var arresteret i Lemvig for begaaet Tyverie og undvigte fra Arresten, ligesom han og hørt, at han forhen i flere Aar skal have været i Tugthuset.
14. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Johannes Axelsen og omtalte Rasmus skal have begaaet Tyveri i Salling.
Sv.: Deponenten har hørt forskjellige Steder i Salling - uden dog at kunne sige af hvem - at Johannes Axelsen og den saakaldte Skraaddel Rasmus ere mistænkte for at hos en Enke eller eenlig Qvinde i Lihme Sogn i Salling i sidste Foraar begaaet Tyveri af en betydelig Deel Klæder og Penge. - Han har ligeledes hørt at Johannes Axelsen og en vis Johannes Pedersen, som Deponenten ikke kiender, ere mistænkte for et i sidste Høst begaaet betydelig Tyveri hos en Sognefoged i Jegbjerg Bye i Salling, men veed ei videre end hvad Rygtet har sagt om nogen af Deelene.
15. Naar saae Deponenten sidst sin Broder Simon Nielsen eller Skeele Simon, og hvor opholder han sig nu?
Sv. Det er 5 eller 6 Uger siden Deponenten nogle Minutter var samlet med omspurgte Broder i Idom Sogn, og denne sagde da, at han agtede sig til Salling i Juulen, men Deponenten har ei siden erfaret om han er der eller hvor han er.
16. Har Deponenten nogensinde været arresteret, mistænkt eller anholdt for nogen Forbrydelse?
Sv.: For 4 eller 5 Aar siden blev Deponenten og en anden Omløber navnlig Henrik Jensen anholdt i Holstebroe som Løsgængere og Betlere og sad 4 Uger i Arrest, men blev derpaa løsgivne og kjørte til Reesen Kirke hvorfra de gik til Salling og videre omkring. Meere end denne Gang har Deponenten ikke været anholdt, og han tilføier, det er ham ikke vitterlig, at der overgik ham nogen Dom.
17. Eier Deponenten noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! han eier aldeles intet videre end sine paahavende Klæder og sin medbragte Glaskiste, hvori ved Eftersyn befandtes 1 Kniv, 1 Syld, 1 Hammer. 1 Hugtang, 1 Fiil, 1 Cirkel, 1 Lodbolt og nogle smaae Stumper Glas.
18. Naar var Deponenten sidst i sit Fødesogn?
Sv.: I Kornhøsten dette Aar, da han som andre Steder søgte Næring som Glarmester.
19. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Glarmester Jens Christian Jensen eller Jens Christian Gleerup har havt Sammenkomst og Omgang med Johannes Axelsen eller andre omvandrende Personer.
Sv.: Nej! derom veed han ej videre end forklaret.
Deponenten blev, da ingen anledning fandtes til videre at qvestionere ham afskediget fra Forhøret. Igien fremkaldtes det anholdte Fruentimmer og blev spurgt:
1. Hvad hedder Deponenten?
Sv.: Mette Kathrine Jensdatter
2. Hvor er hun født, af hvilke Forældre og hvor gammel er hun?
Sv.: Hun er født i et nedbrækket Huus, der beboedes af Jørgen Natmand paa Mørup Heede i Rind Sogn. Hendes Forældre ere afdøde omvandrende Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, og dennes efterlevende Enke Kirsten Christophersdatter. Hun er i sit 26de Aar siden sidstafvigte Mortensdag.
3. Har Deponentinden lært at læse og er hun confirmeret?
Sv.: Nej! hun har ikke lært synderlig at læse og er desaarsag ej heller confirmeret.
4. Hvor har Deponentinden fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig.
Sv.: Indtil sit 13de Aar fulgte Deponentinden omkring i Landet med sine Forældre, der ernærede sig ved Faderens Glarmesterarbeide og ved Moderens Strikkerie. Dernæst var Deponentinden i nogen Tiid i Følgeskab med sin ældre Søster Kirsten og sin Yngre Søster Johanne, med hvilken sidste hun i fleere Aar gik omkring og betlede, indtil deres Fader døde i Foråret 1813, fra den Tiid fulgtes Deponentinden med sin gamle Moder og sin Broder Christopher omkring og betlede, indtil for 2 Aar siden, da hun kom i Bekiendtskab med den her omhandlede Glarmester Hans Christian Nielsen, med hvem hun siden har vandret omkring og levet som hans Kone. De har avlet et Barn sammen, som i Julii Maaned sidst døde i Hvidberg Sogn i Salling, og de have ernæret sig ved deels ved den Smule han som Glarmester har kunnet fortiene, deels ved Betlerie af hende paa deres Omvandringer i Thye og Salling samt i Hammerum Herred og i Egnen norden og vesten Holstebroe. Deponentinden tilføiede endelig, at hun for 7 eller 8 Aar siden tiente en Sommer hos Christen Laursen i Dahlgaard i Thjørring Sogn, men har dog ikke noget Beviis ved Skudsmaal desangaaende.
5. Hvor har Deponentinden og Hans Christian Nielsen havt Ophold og Natteqvarteer i den seenere Tiid?.
Sv.: De laae Natten imellem Mandag og Tiirsdag i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de Mandag Eftermiddag bleve anholdte, fordi de intet Pas havde at fremviise. Dertil kom de fra Søren Søeborg i Søborghuus i Tviis, hvor de opholdt sig stadig siden Onsdag før Juul, da de dertil ankom fra Lund Bye i Aulum, hvor de Natten før, nemlig Natten mellem Tiirsdag og Onsdag, havde loseret hos Jens Westergaard. Natten mellem Mandag og Tiirsdag laae de hos Laust Siigs Enke i Winding, Natten mellem Søndag og Mandag hos Christen Wognstrup i Winding, Natten mellem Løverdag og Søndag i Stedet Dahl i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Lørdag hos Anders Vibholm, ibidm, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Mads Humle i Wind, Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Poul Søndergaard i Wind, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag hos Christen Tvevad i Røijkier, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i Kierbekhuus i Idom Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag hos Jens Sognstrup i Nørrefelding Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag i Smidegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Poul Bødker i Maaberg, Natten mellem Torsdag og Fredag i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Onsdag og Torsdag hos Niels Broegaard i Raast i Eising Sogn, Natten mellem Tirsdag og Onsdag hos en Enke østerst i Eising Bye, hvor det den Aften blev sagt, at en stor Ildebrand saaes i sydøst, Natten mellem Mandag og Tirsdag i Traborg i Bording Sogn og Natten mellem Søndag og Mandag hos en Enke i et Huus mellem Dahlgaard og Overyllerberg i Hodsager Sogn.
6. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponentinden og Hans Chr. Nielsen i den omhandlede Tiid og nys før været samlet?
Sv.: Deponentinden svarede herpaa aldeles overensstemmende med Hans Chr. Nielsens svar til 7de Qvestion.
7. Kjender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kjendt denne?
Sv.: Hun saae omspurgte Person første Gang for 4 eller 5 Aar siden i Jesper Thalunds Huus i Ørre, da han der kom ind og forlangte noget at drikke og snakkede noget med Jesper Thalund. Siden har Deponentinden seet ham en eneste Gang, nemlig forrige Aar imellem Juul og Nytaar, da de stødte sammen i Natmand Hans Mortensens Huus i Winde ved Skive, hvor han tilligemed en anden Omløber, der kaldtes Rasmus og dennes Søster Kirsten samt Deponentinden og Hans Chr. Nielsen loseret sammen om Natten. Deponentindens Broder Jens Christian Jensen loserede ogsaa samme Tiid og Sted. De gik derfra om Morgenen, hver sin Vej, undtagen omtalte Rasmus og hans Søster samt Deponentindens Søster Anne og dennes Ledsager Simon Nielsen eller Skeele Simon, som ogsaa var der. Disse 4re forbleve i Natmandens Huus. Deponentinden har ikke siden seet Johannes Axelsen og kjender ej videre til ham.
8. Veed Deponentinden, at Johannes Axelsen er undvigt som Arrestant fra Hammerum Herred?
Sv.: Dette har Deponenten hørt adskillige Stæder.
9. Har Deponentinden nogen Kundskab om hvor Johannes Axelsen siden har opholdt sig og hvem der har været i hans Følge.
Sv. Deponentinden svarede paa dette Spørgsmål ganske overensstemmende med Hans Chr. Nielsens Svar til 10de Qvestion.
10. Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Ja, Deponentinden har hørt af Johannes Axelsens Kone, som endnu boer i Ørre Sogn, at han kan skrive. Saa har og Kirsten Abrahamsdatter - en Datter af Natmanden Abraham i Rønberg - fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars Tiid siden, eller længere, havde i hendes Faders Huus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til hans Kone i Ørre, men siden, da hun ville viide hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkiendegav at være til Kammerraad Møller paa Høyriis. Hvad dette Brev indeholdt, blev dog ikke omtalt, og ej heller hørte Deponenten videre om enten dette Brev blev afsendt eller ikke.
11. Kjender Deponentinden ellers nogen af de omvandrende Personer, der kand skrive eller læse Skrivt?
Sv. Den gamle omvandrende Niels Fynboe kan læse og skrive, men Deponentinden veed aldeles ingen anden af de omspurgte Folk, der kand skrive eller læse Skrivt.
12. Hvordan er den omforklarede Rasmus, der med Deponentinden og Flere loserede hos Natmanden i Winde af Udseende, og hvorledes var han klædt, da Deponentinden sidst saa ham?
Sv.: Denne Rasmus, der ogsaa kaldes Skraaddel Rasmus, er en høi og føer Karl, er blegladen og mørk af Udseende. Han var, da Deponentinden saae ham, i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og en blaae Vest, som han sagde, han havde faaet i Tugthuuset, hvorfra han nylig var kommen ud, da han som forklaret var samlet med Deponentinden og Flere i Natmandens Huus i Winde.
13. Har Deponentinden hørt eller veed, at Johannes Axelsen og den omtalte Rasmus har begaaet Tyverier i Salling?
Sv. Deponentinden har fleere Stæder i Salling hørt fortælle, at det var de omspurgte 2de Personer, der i sidstafvigte Foraar stjal endeel Klæder og Penge hos en Pige i Lihme Sogn i Salling. Hun har ligeledes hørt, at Johannes Axelsen og en anden Omløber ved Navn Sorte Rasmus fra Himmeland skal ved Mikkelsdagstiider sidst have begaaet et meget betydeligt Tyverie hos en Sognefoged i Jebjerg i Salling.
14. Har Deponentinden nogensinde været arresteret eller tiltalt for nogen Forbrydelse?
Sv.: Nej! aldrig førhen.
15. Eier Deponentinden noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! aldeeles intet uden sine nødvendige Gangklæder.
16. Har den med Deponentinden anholdte Hans Chr. Nielsen forhen været arresteret eller tiltalt?
Sv.: Nej! ikke Deponentinden bevidst.
17. Har hendes Broder Jens Christian Jensen havt noget Samqvem eller Følgeskab med Johannes Axelsen, den saakaldte Skraaddel Rasmus eller andre omløbende Personer?
Sv.: Med Johannes Axelsen veed Deponentinden ikke han havt nogen Sammenkomst eller Forbindelse, men Skraaddel Rasmus har hun hørt sige han fulgtes med nogle Dage sidste Sommer. Dog veed hun ikke hvor dette Følgeskab passerede. Ei heller veed hun hendes Broder har havt Samqvem med andre mistænkelige Personer.
18. Er Skraaddel Rasmus og Sorte Rasmus een og samme Person?
Sv. Nej! Saa vidt Deponentinden veed skal de være to forskjellige.
Deponentinden blev afskediget og hun tilligemed Hans Christian Nielsen hensattes under Bevogtning indtil videre. Han bliver uden Henstand at transportere til Amts-øvrigheden i Thisted for ved Højsammes Foranstaltning at tildeeles fornøden Underholdning i sit Fødesogn Skinnerup. Hun derimod bliver hensiddende indtil Ringkjøbing Amts høie øvrighed efter Modtagelse af dette Forhør, som i Afskrivt indsendes snarest muligt, har resolveret det fornødne angaaende hendes fremtidige Forsørgelse. - Forhøret, der følgelig er sluttet, stadfæstes med Underskrivt.
Datum ut supra
Møller
Som Testes: Bondgaard Skou
|
Retsmøde:
1826.01.29
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826 den 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds.
Nr. 1/1826.
Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt.
Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden.
Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrine Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogn i September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt.
Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har havt fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintoft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er fød i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaae omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen.
Hammerum herreds politiret 29. jan. 1826
|
Retsmøde:
1826.02.07
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826 den 7 Februarii blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse af Vidner Wedersøe og Lassen.
No. 1/1826.
Arrestantinden Mette Kathrine Jensdatter fremstod løs og ledig. Dommeren fremlagde en Skrivelse af 1ste denne Maaned fra Sognepræsten til Herning og Rind Sogne Næblerød, hvilken Skrivelse indeholder Oplysning om den nærværende Arrerstantindes Daab m.m.
Efter at denne Skrivelse var bleven oplæst for Arrestantinden, erkjendte hun at være den i samme nævnte Mette Kathrine. Arrestantinden anmærkede på given Anledning, at, uagtet hun er arbeidsfør, kunne hun dog umueligen fortjene det Fornødne formedelst hendes smaae Børn. Sagen for hendes Vedkommende blev nu til Doms optaget. -
Iøvrigt blev Sagen udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Lassen.
Hammerum herreds politiret 7. feb. 1826
Underretsdom:
1826.03.15
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826, den 15. Marts blev Politiret sat og Holdt paa Politiedommerens Contoir paa herningholm i Overværelse af Vidnerne Wedersøe og Christensen.
No. 1/1826
Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinden Abellone Jensdatter fremstode løse og ledige. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtmandskabet af 12te denne Maaned med 2de Bielage indeholdende Oplysninger om fornævnte nærværende Tiltaltes Alder, og enhver for sig vedkjendte sig for sit Vedkommende de [...] bemeldte Bielage. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Amtmandskabet af 10de dennes. Sagen blev nu optaget og deri afsagt følgende
Dom.
Det er under denne Sag ved egen Tilstaaelse oplyst at Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinderne Mette Kathrine Jensdatter og Abellone Jensdatter have giort sig skyldig i Løsgiængerie ligesom det er oplyst, at Mette Kathrine Jensdatter har tilladt sig at betle. Da Betleriet er forøvet paa en Tid, da meerbemeldte Mette Kathrine Jensdatter som Moder til et Spædbarn ikke klarligen kunne ansees for at være arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget vil hun for denne Overtrædelse være at ansee efter den 64 i Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet af 5 juli 1803, men for det forøvede Løsgiængerie vil hun ligesom de øvrige Tiltalte være at ansee efter den 3 i Forordningen om Politievæsenet paa Landet af 25. Marts 1791. - Efter udstanden Straf ville de Tiltalte være at henføre til deres Hiemstavn, Saasom Hans Christian Nielsen til Skinderup Sogn, Abellone Jensdatter til Resen Sogn og Mette Kathrine Jensdatter til Herning Sogn. Saa bør de og at betale alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger.
Thi kjendes for ret:
Arrestanten Hans Christian Nielsen samt Arrestantinderne Abellone Jensdatter og Mette Kathrine Jensdatter bør hver at hensættes i Fængsel ved Vand og Brød i 8te Dage og sidstnævnte endvidere i Fængsel ved simpel Fangekost i 14 Dage. Saa bør de og at udrede alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til deres Hjemstavn saasom: Den Første til Skinderup Sogn, den anden til Resen Sogn og den Sidste til Herning Sogn.
At efterkomme under Adfærd efter Loven
Hammerum Herred den 15. marts 1826.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen
|
- Web
dåb
|
1794 - 