| Notater |
- Skanderborg, Vrads, Nørre Snede, Nørre Snede by, Et Huus, Steenkier, 18, FT-1845
Laust Christensen 66 gift Aftægtsmand Kragsig
Anne Marie Margrethe Godtfredsdatter 56 gift hans kone Haverdal
Søren Laursen 26 ugift deres søn. Eier af Stedet, Jordbruger Nørre Snede
Laurst Christian Jensen 7 ugift Pleiebarn Koberh., Nørhoved, Nørre Snede
Inger Kirstine Madsen 12 ugift Af Fattigvæsenet forsørges. Grættrup, Nørre Snede
Skanderborg, Vrads, Nørre Snede, Nørre Snede By og Mark, en Gaard, 22, F1, FT-1850
Søren Laursen 31 Gift Gaardmand, Huusfader Do
Henrikke Nielsdatter 27 Gift hans Kone Østbirk Sogn, Skanderborg
Mette Kirstine Sørensen 4 Ugift deres Børn Her i Sognet
Marie Elisabeth Sørensen 3 Ugift deres Børn Do
Maren Sørensdatter 37 Fraskilt Inderste, Almisselem Gadberg S., Weile Amt
Christine Pedersen 15 Ugift hendes Børn Do
Sørine Marie Rasmussen 2 Ugift hendes Børn Her i Sognet
Skanderborg, Vrads, Nørre Snede, Nørre Snede Skoledistrikt, En Gaard, 125, FT-1855
Søren Laursen 36 G Huusfader. Gaardmand Nørre Snede Sogn
Henrikke Nielsdatter 32 G Hans Kone Østbirk. Skanderborg Amt
Mette Kirstine Sørensen 9 U Deres Barn Nørre Snede Sogn
Marie Elisabeth Sørensen 8 U Deres Barn Nørre Snede Sogn
Nielsine Sørensen 4 U Deres Barn Nørre Snede Sogn
Laurs Peder Sørensen 2 U Deres Barn Nørre Snede Sogn
Skanderborg, Vrads, Nørre Snede, Nørre Snede Skoledistrikt, Nørre Snede By, En Gaard, 6, FT-1860
Søren Laursen 41 Gift Husfader. Gaardmand Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Henrikke Nielsen 37 Gift Hans Kone Østbirk Sogn, Skanderborg Amt
Mette Kirstine Sørensen 14 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Marie Sørensen 13 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Nielsine Sørensen 10 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Laust Sørensen 7 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Jens Sørensen 5 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Anthonette Sørensen 3 Ugift Deres Barn Nørre Snede Sogn, Skanderborg Amt
Skanderborg, Vrads, Nørre Snede, Nørre Snede, Gaard, 26, FT-1870
Søren Laursen 50 G Husfader Jordbruger Her i Sognet
Henrikke Nielsen 46 G Hans kone Østbirk Sogn. Skanderborg Amt
Mette Kirstine Ane Margrethe Sørensen 23 G Logerende Her i Sognet
Antonette Sørensen 12 U Deres barn Her i Sognet
Søren Peter Duadesemus Sørensen 6 U Deres barn Her i Sognet
Niels Peter Sørensen 3 U Deres barn Her i Sognet
Skanderborg, Voer, Hansted, Egeberg bye, Et hus, 47098, FT-1880
Jørgen Madsen 39 Gift Husfader, Murer Husfader. Murer Tamdrup sogn, Skanderborg amt
Mette Kierstine Sørensen 33 Gift Hans Hustru Nørre Snede sogn, Skanderborg amt
Mads Peder Madsen 2 Ugift Deres søn Hansted sogn, Skanderborg amt
Søren Laursen Kragsig 60 Gift Uhrmager Nørre Snede sogn, Skanderborg amt
Niels Peder Sørensen 13 Ugift Hans søn Nørre Snede sogn, Skanderborg amt
Skanderborg, Tyrsting, Voerladegaard, Gantrup, Hus, 10, FT-1890
Jens Jespe Wilhelmsen 41 Gift Husfader Husmand Østbirk Sogn
Marie Elisebet Sørensen 42 Gift Husmoder - Nørre Snede
Søren Kristian Marinus Wilhelmsen 7 Ugift Barn - Gantrup
Wilhelm Engvart Torvald Wilhelmsen 6 Ugift Barn - Gantrup
Klare Marie Erne Wilhelmsen 4 Ugift Barn - Gantrup
Herla Katrine Marline Wilhelmsen 2 Ugift Barn - Gantrup
Elfred Martin Julius Wilhelmsen 1 Ugift Barn - Gantrup
Søren Laursen 70 Enke Logerende Urmager Nørre Snede
Skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Vestergade 45, 286, 5733, FT-1901
Søren Laursen Kragsig 18190610 E Husfader Tidligere Uhrmager Nørre Snede
Nielsine Sørensen 18501228 U Datter Vaskerpige Nørre Snede Sidste opholdssted: Vorladegaard
Gift hvornår: 1845 Ægtefælle død: 1891
Antal levende børn: 8 Antal døde børn: 9
Aarhuus Stifts-Tidende 1. juni 1875
Om Mordet paa Thyrsting Mark
skrives der i "Horsens Av.":
Den tidligere omtalte myrdede Aftægtskone, Christine Nielsen, skulde have en temmelig stor Aftægt af Søren Laursen Kragsigs Ejendom paa Thyrsting Mark, og hun vilde have alt, hvad der tilkom hende, og have det i forsvarlige Varer. Søren L. Kragsigs Kone, Henrikke Nielsen, stod i det væsentlige for Styrelsen af Forholdene hjemme, da Kragsig altid er meget fraværende, ofte i Uger ad Gangen. Han er nemlig Urmager og gaar omkring og reparerer simple Stueure i Husene hos Folk i Omegnen. Først for et Aarstid siden fik Kragsig den Ejendom, hvoraf Aftægten udredes, men hans kone og Aftægtskonen kom snart i Uenighed og fjendtlig Stemning mod hinanden. De vare begge meget heftige og vanskelige, begge vistnok noget urimelige, dog er der ingen Tvivl om, at hvad der bødes Aftægtskonen, ikke var som det skulde være. Kragsigs Datter, Nielsine Sørensen, 24 Aar gl., som for et Par Maaneder siden kom i Tjeneste paa Provstlund, var hjemme hos Forældrene i Vinter og vidste derfor god Besked om den Byrde, Af- tægtskonen var for Forældrene, og den daglige Krig den gav Anledning til. Hun og og Moderen havde tidligere talt om, at det var godt om Aftægtskonen kunde dø, og hun havde da tilbudt at ville gjøre det af med hende. Da der den 1. ds. skulde leveres Aftægtskonen nogle Præstationer, bleve en Del af disse atter kasserede. Skjønt Kragsigs Kone vistnok selv indsaa, at dette var berettiget, blev hun dog herover heftig forbitret, beklagede sig for Naboen og enhver hun traf paa, over Aftægtskonens Urimelighed og udtalte, at hun ikke kunde udholde at være sammen med hende. Dagen før Kristi Himmelfartsdag gik hun hen til Datteren paa Provstlund og overtalte denne til at dræbe Aftægtskonen. Under et opdigtet Paaskud fik Datteren Tilladelse til at gaa hiem den næst paafølgende Lørdag Eftermiddag og at være borte til Søndag Middag. Kragsigs Kone skulde da sørge for, at der ikke var andre i Huset end Aftægtskonen, hvilket hun ogsaa gjorde. Datteren, Nielsine, der er noget svag paa Synet (hun gaar med Briller) og som tillige synes at være noget sygelig, fandtes usædvanlig livlig og tilfreds, efter at Moderen havde været hos hende, og det var bestemt, at hun skulde hjem. Men efterhaanden som Tiden nærmede sig, syntes hun mindre oplagt til Rejsen, og hun forhalede endog Afrejsen Lørdag Eftermiddag saaledes, at hun flere Gange af sine Omgivelser blev spurgt, om hun ikke snart vilde afsted. Hun ankom til Forældrenes Hjem meget sent Lørdag Aften, og efter at hun havde overbevist sig om, at der ingen var hjemme i Forældrenes Lejlighed, bankede hun paa hos Aftægtskonen, hvem hun fortalte, at der ingen var hjemme, hvorefter Aftægtskonen tilbød hende, at hun kunde ligge hos hende, samt stod op og lukkede hende ind. Hun lagde sig derefter paaklædt paa Sengen hos Aftægtskonen, men kunde dog ikke den Nat bestemme sig til at dræbe hende. Hun følte Ulyst og Ængstelse. Faderen kom hjem ved Daggry Søndag Morgen og Moderen henad Formiddagen. Da hun blev ene med Moderen, bildte hun denne ind, at Mordet ikke var blevet udført, fordi hun var bleven syg paa Hjemvejen, men lovede, at det nu skulde ske den paafølgende Aften eller Nat, naar hun da igjen kunde blive ene i huset med Aftægtskonen. Dette lod sig ogsaa ordne. Mod Aftægtskonen var man hele denne Søndag meget venlig og opmærksom, trakterede hende med Mad og Kaffe, som om man vilde gjøre hende tryg. Om Datteren Nielsine hed det, at hun, da hun ikke var rigtig rask, ikke vilde gaa længere end til Bræstenbro Søndag Aften, da hun saa haabede derfra let at kunne komme til at kjøre til Provstlund lejlighedsvis næste Morgen. Hun forblev hjemme, efter at Moderen hen imod Aften var gaaet til Dauding, og trakterede endnu efter den Tid Aftægtskonen, der malkede og trak Faarene hjem, med en Kop Kaffe.
Aftægtskonen var gaaet til Sengs, hvilket dog blev temmelig sent, da hun havde for Skik ofte at være sildig oppe, gik hun til hendes Vinduer og fortalte hende, at hun ikke var kommen til Bræstenbro endnu, fordi det regnede, og bad hende, om hun ikke maatte sidde inde hos hende, indtil hendes Forældre kom hjem. Aftægtskonen stod ogsaa strax op og lukkede hende ind, men lagde sig derpaa igjen til Sengs. Nielsine Sørensen satte sig derpaa ned inde i Stuen, hvor Aftægtskonen laa, uden at tale videre med hende. Da hun mærkede, at Aftægtskonen var falden i Søvn, gik hun hen til Sengen og kvalte hende, uden at hun gjorde videre Modstand. Hun siger, at Aftægtskonen kun udstødte ganske faa Skrig og Klagelyd, og mener, at hun næppe en Gang rigtig vaagnede til Bevidsthed inden hun var død. Da hun mærkede at Aftægtskonen var død, forlod hun hendes Stue. Da Moderen kom hjem om Morgenen, meddelte hun hende, at det nu var sket, og Moderen sørgede derefter for, at Døren til Aftægtskonens Lejlighed blev af lukket indvendig fra. Kragsig kom først hjem Mandag Formiddag mellem Kl. 8 og 9, og da en Nabokone, der var kommen derind, spurgte om Aftægtskonen var hjemme i Dag, var det først, at hendes Død blev bekjendt. Kragsig selv er vistnok uden Skyld i Forbrydelsen. Datteren synes ogsaa at være gaaet modstræbende til Forbrydelsen. Aftægtskonen var 75 Aar gl., men var en rask og stærk Kone. Kragsigs Kone er 53 Aar gl.
Jyllandsposten 25. maj 1875
Mord. (Telg. f. R. B.).
En Tjenestepige paa Gaarden „Provstlund" har tilstaaet at have udøvet Mord paa en Afrægtskone paa Thyrsting Mark. Hun kvalte hende efter Moderens Tilskyndelse.
Aarhus Amtstidende 9. august 1875
Livsstraf er i Følge „Dgt."
ved Underretten ikjendt de to for Mord paa en gammel Aftægtskone paa Thyrsting Mark ved Horsens arresterede Fruentimmer.
Horsens Folkeblad 20. december 1875
Dødsdom.
Viborg Overret har stadfæstet Underretsdommen, hvorved Nielsine Sørensen og hendes Moder, Henrikke Nielsdatter, ere dømte fra Livet, den første for at have kvalt en 75aarig Aftægtskone, Kristiane Nietsen af Tyrsting, og den sidstnævnte for at have tilskyndet Datteren til at udføre Mordet.
Aarhus Amtstidende 8. marts 1876
Livsstraf.
Højesteret paakjendte, efter „B. T.", i Gaar en i første Instants ved Thyrsting-Vrads Herreders Ret behandlet Sag, hvorunder det var godtgjort, at Nielsine Sørensen efter Tilskyndelse af og efter foregaaende Aftale med sin Moder, Henriette Nielsdatter, Husmand Søren Laursen Kragsigs Hustru, havde Natten mellem den 9de og 10de Maj f. A. ved Kvælning aflivet den 75aarige Astægtskone Christine Nielsen. Højesteret stadfæstede Viborg Overretsdom, hvorved de tiltalte begge vare ansete med at have deres Liv forbrudt.
|
- Web
dåb
konfirmation
vielse
død
|
1819 - 1904 (84 år)
