| Notater |
Lång-Grethe, den berømte og frygtede kjeltringkvind, der med sin mand og fjorten voksne børn gennem halvtredsindstyve år red denne egn som en mare, var født i 1720 og endte sine dage i „Viborrehus“ 1794. Blicher, som er født 1782, har ikke nogen personlig oplevelse som baggrund for den malende skildring af kampen mellem tyskerne og kæltringerne i kroen. Men i et gammelt sagn om Jens Langkniv, som også synes at have huseret på disse strøg, fortælles, hvorledes smeden i Grønhøj drev denne røver med hans slæng bort fra byen med en gloende jernstang som våben. Det er muligt, at Blicher har benyttet dette sagn som grundlag for sin skildring af slaget mellem Lange-Margrethe og smeden. Sagnene fra egnen påstår i øvrigt, at Jens Langkniv var gift med Lange-Margrethe, skønt han levede halvandet hundrede år før hun og altså heller aldrig kan have truffet nogen tysk smed i Grønhøj - der ikke eksisterede på hans tid. Margrethes mand hed Kristen Nellik og var af profession vandrende glarmester. I disse fjerne hedestrøg er Lång-Grethe i befolkningens fantasi blevet til en fantastisk skikkelse, i pagt med onde magter. Hans Majestæt Fanden har givet hende det løfte, at hvis hun kan skaffe ham hjerterne af tolv ufødte drengebørn ud af frugtsommelige piger, kan hun komme til at flyve! Når hun havde fundet et passende offer, lokkede hun hende derfor til side og hviskede til hende: „Det er blot lig’ et bitte snit under æ håg’, så er det forbi - det er så lidt!“ - Til sidst havde hun fået hjerterne af de elleve og kunne allerede begynde at flagre. Men hun hovmodede sig og begyndte for tidligt; en dag, da hun for hen over Grønhøj, flagrede hun ned i byens brønd og druknede.
De jyders land bind 2 p 428
|
|
1720 - 1794 (74 år)
